Fri grundforskning er vigtig

Dansk Folkeparti er modstander af for meget målretning af universitetsuddannelserne mod erhvervslivet, siger forskningsordfører Jesper Langballe.

Vi har en rekordhøj akademikerarbejdsløshed især blandt nyuddannede. Hvorfor er det så forkert at erhvervsrette de højere uddannelser noget mere?

»Jeg er imod, at man taler om »Fra tanke til faktura«, fordi man ikke på den måde kan foruddiskontere resultaterne af forskning. Det ulykkelige er, at man har valgt at kalde alle højere læreranstalter for universiteter. Selvfølgelig skal Handelshøjskolen være opmærksom på erhvervslivets behov, men de klassiske universiteter har et andet formål. Det ville være ødelæggende for grundforskningen, hvis den skulle målrettes fra starten.«Hvorfor det?

»Fordi grundforskning er en lang opdagelsesrejse ind i nyt land. H.C. Ørsted tænkte ikke over, hvordan han kunne sætte samfundets hjul i sving, da han opdage elektromagnetismen.«Er det ikke en ufolkelig holdning?

»Nej, det er hverken studentikost eller elitært. Desuden kan man ikke demokratisere den højt specialiseret viden, som forskere sidder inde med.«Jamen, er det dem I kalder »smagsdommere«?

»Det var noget helt andet, som statsministren tænkte på, da han opfandt dette udmærkede udtryk. Smagsdommere kan være eksperter på et felt, men de skal ikke belære os andre om livets forhold. Der er vi alle lige kloge - eller lige dumme.«Mange universitetsuddannelser er i dag for brødløse. Var det så ikke rimeligt, om samfundet regulerede indtaget, så flere blev kanaliseret over i områder med større chancer for beskæftigelse?

»Hvis et ungt menneske spurgte mig til råds, ville jeg sige, at han skulle følge sit hjerte. Han skal da være indstillet på, at det kan kræve fantasi at skaffe sig et job. Det samme gælder erhvervslivet. Men, åh. Der er så mange modeord. »Videnssamfund« og »Innovation«, de taler hele tiden om innovation i forbindelse med forskningen, og det betyder, at en akademiker skal kunne redde en skrantende virksomhed. Så får jeg kvalme.«