Fri bil eller specialindrettet køretøj

Skattefokus.

En landsretsdom lemper muligvis på kriterierne for, hvornår et køretøj kan anses for at være specialindrettet.

Reglerne om firmabilbeskatning finder kun anvendelse vedrørende personbiler og biler, der er egnede som alternativ til sådanne. For biler på gule plader skal der således foretages en vurdering af, om bilen er et egnet alternativ til en privat bil. Hvis det ikke er tilfældet, er skattereglerne som udgangspunkt ganske gunstige. Kørsel mellem hjem og arbejde som skattemæssigt anses som privat kørsel beskattes slet ikke, og det samme gælder privat kørsel under 1.000 km om året i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel. Kun egentlig privat kørsel beskattes.

Landsretten har i en ny afgørelse taget stilling til, om en bil af mærket Chrysler, Voyager kan anses som et specialkøretøj.



Det var i sagen oplyst, at skatteyderen var uddannet tømrer, og at han arbejdede med montering af køkkener. Chrysler'en var indregistreret med gule nummerplader. Der var ikke tale om en lukket kassevogn, idet der var ruder hele vejen rundt. Bilen var indrettet med fastmonterede skuffemoduler/lagerreoler på hele endevæggen. Derudover var der indsat en fastmonteret kasse i bunden af varerummet. Som følge af varerummets indretning var det muligt at transportere eksempelvis hårde hvidevarer og lagerleverancer i bilen.



Landsretten fandt, at bilen med den beskrevne indretning må karakteriseres som et specialindrettet køretøj, som ikke er egnet til privat kørsel og dermed undtaget fra beskatning efter firmabilbeskatningsreglerne.

Der er ikke faste retningslinier for, hvornår et køretøj kan anses for at være specialindrettet. På et tidspunkt har skatteministeren i et svar til Folketingets Skatteudvalg beskrevet specialkøretøjer således:

"Der er imidlertid køretøjer, som ikke umiddelbart anses som omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder f.eks. lastvogne, slamsugere, tankvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer, hvor indretningen gør bilen uegnet eller meget lidt egnet til privat benyttelse. Foreligger der lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning, må vognene anses som sådanne specielt indrettede værkstedsvogne, at benyttelsen af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af bil til rådighed, men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning."



Højesteret afgjorde i 1999 den såkaldte "gardinmontørsag ", hvorefter en Toyota Corolla 1,3 Xli van ikke var et specialkøretøj. I gardinmontørsagen var bilens varerum med sædvanlige ruder, og varerummet var indrettet specielt til brug for den skattepligtiges arbejde som gardinmontør.

Der var tale om sædvanlig indretning til opbevaring af prøver. Indretningen var boltet fast i bilens bund og sider. Den kunne flyttes fra bil til bil, men det tog en dags tid at montere den. Højesteret konstaterede, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indretningen var af en sådan karakter og et sådant omfang, at bilen kunne anses for en værkstedsvogn.

Det er umiddelbart vanskeligt at se forskel på bilens indretning i gardinmontørsagen og i den nye Chryslersag. Den nye dom kan derfor opfattes sådan, at der er lempet på kriterierne for, hvornår et køretøj kan anses som specialindrettet.



Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision, som er en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 26 byer. Se nærmere på www.bdo.dk