Fremtrædende advokat trækker sig fra tillidspost efter bøde for klientfiskeri

Christian Bachmann, som er formand for skatteudvalget hos brancheorganisationen Danske Advokater samt medlem af regeringens Skattelovråd, fik i maj en bøde på 20.000 kr. i Advokatnævnet for at forsøge at fiske tidligere klienter, som havde fundet en anden advokat. Bachmann trækker sig nu – fire måneder efter – fra tillidsposten i Danske Advokater.