Fremtidens sodavand er uden sukker

Mere end hver femte sodavand, der drikkes i Danmark, er nu uden sukker. For Coca-Cola er troen på light så stor, at al produktudvikling sker på sukkerfri sodavand. Ernæringsrådets formand advarer mod at slukke tørsten med søde drikke. Også selvom de indeholder nul kalorier.

For Coca-Cola er fremtidens forbruger en, der drikker sodavand uden sukker.

»Derfor bliver det også på lightområdet, at vi vil udvikle nye typer læskedrikke. Det er den vej, forbrugerne går,« siger kommunikationschef Kenth Kærhøg fra Coca-Cola Nordic Services.

De seneste tal fra Bryggeriforeningen er fra oktober og viser, at 20,7 pct. eller lidt flere end hver femte solgte sodavand med smag er en lightmodel. Tager man Coca-Colas produkter alene, ligger andelen af solgte light sodavand nærmere en ud af fire.

Året før var 17,2 pct. af alle solgte sodavand sukkerfri, og i 2002 var tallet 14,8 pct. Tallene dækker sodavand med smag, mens hvidvand som f.eks. danskvand ikke tæller med i statistikken.

Intet tyder på, at lightbølgen endnu er toppet. Slet ikke, vurderer kommunikationschef i Bryggeriforeningen, Tobias Zacho Larsen.

»I Norge udgør light 28 pct. af salget, og i England er man helt oppe på 60 pct. Herhjemme kan man jo også se, at det er lightprodukterne, der bliver markedsført mest. Formodentlig fordi alle er klar over, at man ikke ukritisk kan drikke sodavand med sukker en masse,« siger Tobias Zacho Larsen.

Sødestoffer frikendt
Ifølge Kenth Kærhøg er der to ting, der får forbrugerne til at drikke stadig mere light: De ganske få kalorier (f.eks. 1,2 kalorie pr. 100 ml. i Sprite Zero) og smagen.

»Da den første Coca-Cola Light kom for 20 år siden, smagte den ikke særlig godt, og vi tror, at nogle siger, at de ikke kan lide light, fordi de kan huske, at de smagte en Coca-Cola Light for mange år siden. Men både teknologien og sødestofferne er blevet bedre. F.eks. blander vi i dag to sødestoffer, aspartam og acesulfamkalium, i stedet for kun at bruge aspartam,« siger Kenth Kærhøg.

Aspartam, som er bedst kendt under navnet NutraSweet, har været under mistanke for både at øge risikoen for hjernesvulster hos mus og rotter samt fremkalde allergi.

Stoffet er dog blevet fuldstændig frikendt af EUs videnskabelige komite, og Fødevarestyrelsen betegner det som et sikkert sødestof.

Men, ligesom det er tilfældet for alle andre godkendte tilsætningsstoffer, fremgår det af den såkaldte positivliste, hvor aspartam må anvendes og i hvilke mængder.

Men når light sodavand ikke indeholder skadelige stoffer og i modsætning til mange light fødevarer er næsten kaloriefri, hvorfor så ikke bare drikke løs?

Vænner børn til sød smag
»Fordi man vænner mennesker til, at alt hvad man putter i munden, skal smage sødt,« siger formanden for Ernæringsrådet, professor og overlæge Bjørn Richelsen.

»Vi anbefaler, at man slukker tørsten med vand, te eller kaffe. Hvis man vænner børn og unge til en meget sød smag, uafhængigt af om der er kalorier i eller ej, kan det påvirke, hvad man i øvrigt vælger at spise og drikke. Forskningsmæssigt er der intet, der dokumenterer, at light sodavand reducerer forekomsten af fedme,« siger Bjørn Richelsen.

Ernæringsrådet mener også, at det er uhensigtsmæssigt med kunstige produkter af enhver art.

Også selv om de overordnet er ufarlige i de mængder, man har vurderet op til nu.

»Der er ingen grund til det. Hvem er det, man glæder ved at drikke kunstig sødet light? Er det dem, der producerer det, eller dem, der indtager det? Det er en væsentlig pointe, at både dyr og mennesker til alle tider har opretholdt væskebalancen ved at drikke vand. Sodavand kan man drikke i weekenden og ved festlige lejligheder. Men det hører ikke med til den daglige måde at slukke sin tørst på,« siger Bjørn Richelsen.