Fredelige forhandlinger

Når industriens topforhandlere i morgen mødes i Industriens Hus til de første forhandlinger om en ny overenskomst

for 650.000 privatansatte, sker det i bevidstheden om, at begge parter går efter en fredelig løsning.



En nedskrevet

klimaaftale mellem parterne tilskriver nemlig, at forhandlingerne skal være hurtige og udramatiske. Og det er en fordel for

både arbejdsgivere og lønmodtagere.



Hele erhvervslivet og arbejdsmarkedet har brug for stabilitet i en periode,

hvor konkurrencen fra udlandet skærpes, og hvor lavkonjunkturen betyder, at der arbejdes særdeles fokuseret på virksomhederne.

Et opsving skimtes i horisonten, og virksomhederne har brug optimale ressourcer til at forberede en øget efterspørgsel

- og ikke en storkonflikt, som man oplevede i 1998.



I år 2000 lykkedes det arbejdsgiverne og lønmodtagerne at indgå

en fireårig overenskomst, der gav lønmodtagersiden mere i pension og arbejdsgiverne bedre muligheder for at flytte rundt

på arbejdstimer uden at skulle betale ekstra.



Begge parter har haft gavn af den fireårige aftale. Arbejdsgiverne,

fordi det er godt at kende sine vilkår i så lang en fremtid som muligt. Lønmodtagerne, fordi den fireårige

aftale har givet gode resultater både i lønningsposen og på pensionskontoen.



Skal en ny fire-årig aftale

falde på plads forudsætter det, at man koncentrerer forhandlingerne om pensionen. I dag har de fleste på timelønsområdet

en pensionsaftale, hvor ni procent af lønnen spares op. Men der er et stykke vej op til faggrupper, der typisk har 15 pct.

Arbejdsgiverne vil kunne se en interesse i at give noget her. De medarbejdere, der bliver tilbage i danske virksomheder, når

den løntunge del af produktionen er outsourcet til østlandene, vil nemlig være dem, som virksomhederne kan bygge

på i udviklingsammenhæng. Og her kan en forbedret pensionsordning bidrage til et stabilt medarbejderskab.



Til gengæld

vil øgede lønkrav og ønsket om mere ferie og overarbejdsbetaling være knaster i en positiv forhandlinger

om fremtidige vilkår.



Endelig må spørgsmålet om fleksibel arbejdstid igen være et obligatorisk

emne ved forhandlingerne. Både arbejdstagere og arbejdsgivere har glæde af, at arbejdet ikke nødvendigvis skal

udføres mellem 8.30 og 16.30. Her bør der især fra arbejdstagerside sluges nogle kameler.



dalgas