Franske løfter til ledige savner finansiering

Den franske premierminister og den franske social- og arbejdsminister kappes om at præsentere storstilede planer for at komme den franske arbejdsløshed til livs - nu skal pengene bare findes

PARIS: En »blødgøring« af 35-timers-arbejdsugen, løn i op til halvandet år efter en fyring samt 15 milliarder euro til offentlige investeringer og lån.

Det er blandt de forslag, som den franske regering spiller ud med i forsøget på at indfri løfter om at nedsætte den franske arbejdsløshed. Men pengene til de store og dyre planer mangler stadig.

Efter med nød og næppe endnu engang at have undgået at blive sat i skammekrogen af EU-Kommissionen for at overskride stabilitetspagtens regler om budgetunderskud spiller den franske regering i disse uger ud med det ene storstilede forslag efter det andet til at reducere arbejdsløsheden og sætte gang i økonomien.

Frygt for strejker
Under navnet »Contract France 2005« foreslår premierminister Jean-Pierre Raffarin således at »blødgøre« den franske 35-timers arbejdsuge, der blev indført i 1998 under hans forgænger Lionel Jospin fra det rivaliserende Socialistparti. Ordet »blødgøre« er valgt med omhu, for al tale om en afskaffelse af 35-timers ugen forventer man vil føre til omfattende strejker.

Forslaget går først og fremmest ud på at øge det årlige antal overarbejdstimer, som franske arbejdere må tage, fra 180 til 220. Og forslaget lægger også op til - og det er arbejdsgiverforeningen Medef særlig glad for - at det fremover skal kunne aftales direkte på de enkelte arbejdspladser eller eventuelt inden for de enkelte brancher, hvorvidt og hvordan man vil udnytte mulighederne for overarbejde.

Premierministeren ønsker også en treårig forlængelse af den særlige ordning, der har gjort det muligt for virksomheder med mindre end 20 ansatte at nøjes med at betale 110 procent for de første fire ugentlige overarbejdstimer mod de normale 125 procent. Det skal her bemærkes, at 35-timers arbejdsugen langt fra gælder for alle franske lønmodtagere - mange veluddannede er ansat under en anden jobklassifikation og for dem er en arbejdsdag fra kl. 9 til 20 ikke usædvanlig.

Afvisning
Forslaget er omgående blevet afvist af oppositionsleder François Hollande, der har kaldt forslaget for »slutningen på det, man har kaldt de 35 timer« og en »ophævelse af opnåede sociale rettigheder«. Dertil kommer, at Socialistpartiet netop i sin tid indførte 35-timers ugen i håb om at kunne mindske arbejdsløsheden.

Men det er ikke kun premierminister Raffarin, der har planer for, hvordan regeringen kan leve op til dens målsætning om at skære et procentpoint af den nuværende omkring 10 procent høje arbejdsløshed i løbet af næste år.

Arbejds-, social- og beskæftigelsesminister Jean-Louis Borloo, som præsident Jacques Chirac efter sigende knytter store forhåbninger til - hvilket ikke er tilfældet med Raffarin, hvis fyring franske medier konstant spekulerer i - har således foreslået at bruge 15 milliarder euro (112 mia. kr.) på diverse jobfremmende tiltag.

Ordning for unge
Borloo vil blandt andet sætte flere unge i lære ved at tilbyde virksomheder skatterabatter på 1.600 euro (ca. 12.000 kr.) pr. elev, der står i lære i mindst seks måneder - og lægge 50 procent oveni, hvis eleven er over 21 år og kommer fra en region med høj ungdomsarbejdsløshed.

Han vil også have den franske stat til at investere i nyt socialt boligbyggeri: 500.000 boliger skal ifølge planen opføres fra 2005 til 2009, hvilket udover at sætte gang i økonomien også skal imødekomme den ene million franskmænd, der står på venteliste til en social bolig. Borloos plan slap - med mindre ændringer - igennem parlamentets førstebehandling i sidste uge, men pengene til at realisere planen er stadig ikke fundet på budgettet.

Den aktive Borloo, der er tidligere topadvokat og blandt andet blev kendt ved at redde en fodboldklub fra konkurs, har dog et muligvis endnu mere kontroversielt forslag i posen: At franskmænd, der fyres som følge af outsourcing, skal kunne bibeholde deres løn mellem 12 og 18 måneder. Og dertil have skræddersyet assistance fra offentligt hold til hurtigst muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Borloo begyndte i går de første af en række konsultationer med arbejdsmarkedets parter. Men kilder i Borloos ministerium gjorde det i går over for Berlingske Tidende klart, at det på ingen måde er afklaret, hvem der skal betale for disse fyrede lønmodtageres »overgangskontrakt«, som forslaget kaldes.