Frankrig er det sorte får i EU-prognose

I tirsdagens prognose spår EU-Kommissionen, at Frankrig også i 2015 vil bryde de fælles EU-spilleregler for, hvor stort det offentlige underskud må være. Politisk slagsmål kan være på vej, når Tyskland får dannet regering.

Kommissionen retter nu en advarselslampe i retning af den franske præsident Hollande og hans regering, ifølge Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.Foto: Philippe Wojazar Fold sammen
Læs mere

Paris ligger kun cirka 300 km sydvest for Bruxelles, alligevel er det som om, det indimellem kniber lidt med kommunikationen fra EUs højborg til den franske hovedstad – eller måske har franskmændene bare selektiv hørelse. Hvis man skal tro forudsigelserne i den økonomiske prognose, som EU-Kommissionen offentliggjorde tirsdag formiddag, har Frankrig nemlig endnu engang udsigt til at bryde de spilleregler, der ligger til grund for den fælleseuropæiske valuta, euroen.

Et af konvergenskravene i møntsamarbejdet går på, at et land højst må have et årligt offentligt underskud på tre procent af den samlede produktion, BNP. Et krav som Frankrig har fået dispensation til at bryde i 2013 og 2014, hvor underskuddet ifølge Kommissionens forudsigelser ender på henholdsvis 4,1 procent og 3,8 procent af BNP. Men den nye prognose peger nu på, at Frankrig heller ikke i 2015 kan holde sig på måtten og lander på et offentligt underskud på 3,7 procent. Og det er en advarselslampe, som Kommissionen nu retter i retning af den franske præsident Hollande og hans regering, mener Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

»De har allerede flere gange fået længere snor. Så tallene i dag kan man godt kalde en form for politisk begmand til den franske regering om, at de simpelthen skal gøre noget mere, ellers når de ikke de mål og krav, der er stillet til landet,« siger Jacob Graven.

Der er dog ikke tradition for at tage voldsomt på vej over for overskridelser af konvergenskravene i Frankrig. Holder forudsigelserne frem mod 2015, vil det være ottende år i træk, at franskmændene ikke overholder budgetkravet. Selv i de gode år med fornuftige vækstrater har landet haft store underskud på de offentlige budgetter. Det ses også på EU-Kommissionens tal for den offentlige gæld i Frankrig, der nærmer sig et niveau på 100 procent af BNP, efter at være vokset fra 82 procent til forventet 96 procent i 2015.Et af Frankrigs største problemer er, at landets konkurrenceevne – og dermed eksportmulighederne for landets virksomheder – er dalet betragteligt de seneste år.

Ifølge Nykredits chefanalytiker, Ulrik Bie, er forklaringen blandt andet, at Frankrig ikke i samme grad som nabolandene Italien og Spanien har sænket de offentlige udgifter og gennemført strukturelle reformer, der kan øge landets konkurrencevene. »De fører simpelthen en finanspolitik uden disciplin. Franskmændene har ad flere omgange lovet, at de vil skære i udgifterne. Og det her viser, at tilliden til, at Frankrig kan føre en finanspolitik, der kan bevæge sig i den rigtige retning, ikke er ret stor,« siger han til Berlingske Business.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente et »pardon« fra Paris. Den franske regering mener, at en stor del af landets problemer skyldes den stærke euro, og Hollande har holdt hårdt på, at han ikke vil modtage diktater om den økonomiske politik fra EU.

Og selv om den usikre økonomi i Europas tredjestørste økonomi giver anledning til bekymring hos både ratingbureauer og i resten af Europa, kan der går et stykke tid, før der bliver fulgt op på dagens dystre prog-nose. Tyskland, der de seneste år har været Eurozonens opstrammer i økonomisk sammenhæng, er nemlig stadig ukampdygtig på grund af regeringsforhandlinger.

»Men når man har den tyske regering på plads, vil det nok blive gjort ret lysende klart, at det selvfølgelig underminerer alle de samlede intentioner i EU, hvis Frankrig ikke får det her på plads,« siger Ulrik Bie.