Fra inkarige til vækstmirakel

Verdens hurtigst voksende økonomi efter Kina er Peru. Berlingske Business tager pulsen på erhvervsmulighederne i den gamle kulturnation, hvor minedrift, landbrug og fiskeri fylder godt, men hvor man også vil tjene på nationens stolte kulturelle fortid.

Modemessen Peru Moda i hovedstaden Lima, der fandt sted i den forgangne uge, skal promovere Perus varer i form af tekstiler for udlandet. Her er det designer Custo Barcelonas efterårs/vinterkollektion, der er på podiet. Foto: Paolo Aguilar/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LIMA: Fotomodellens brune bryster er blottede et par sekunder, inden hun drevent sætter den sorte top på plads på vej ned ad catwalken til traditionel peruviansk musik tilsat moderne beat. Hendes slanke bronzebrune krop er prydet med store gyldne inka-smykker om halsen, en guldkrone over det sorte hår og hendes sort-gyldne kjole har traditionelle mønstre fra det forsvundne rige. Hun er stjernen i tøjdesigner Meche Correas topkollektion og udgør et stærkt billede på, hvad kulturnationen Peru ønsker at vise verden, at man står for.

Det er i sandhed et land på vej frem i kontrast til 80erne, da Peru var et land i politisk kaos med terrorister, utryghed, økonomisk nedtur og uden håb for fremtiden. I dag er Peru en nation, der økonomisk tordner fremad takket være en genfunden stolthed over egne kulturelle styrker, en stigende lyst til at købe egne varer og en middelklasse, der vokser og vokser. Men der er dog også store udfordringer med ringe uddannelse, korruption og infrastruktur i det kolossale land, der både byder på bjerge, glemte nationer, jungle og frodige kyststrækninger.

Vi er til modemessen Peru Moda i hovedstaden Lima, der er et fremstød for at promovere Perus varer i form af tekstiler for udlandet. Berlingske Business er først og fremmest taget med for at se nærmere på Perus økonomiske succes, som dokumenteres af en årlig vækstrate på 5,4 i 2014 og 5,6 pct. i 2015. Det overgås kun af Kina med 7,5 og 7,4 pct. på verdensplan ifølge en rapport fra Latin Focus Consensus Forecast. De høje vækstrater dokumenteres også af andre analyser.

En af de mest erfarne danske entreprenører og erhvervsfolk Kenneth Bengtsson fra IT-faktureringsvirksomheden Efact med syv år som topleder i Peru har på egen krop oplevet, hvad det peruvianske folk vil.

»Der er simpelthen et meget stort ønske om at vise omverdenen, at man kan præstere,« siger Kenneth Bengtsson med henvisning til, at hans medarbejdere primært stammer fra en generation, der har fået deres uddannelser betalt af hårdtarbejdende forældre, som f.eks. kørte taxa for at finansiere den. Nu er de optaget af at give noget igen, og han må ofte sende motiverede medarbejdere hjem fra arbejdspladsen om aftenen, fordi de arbejder for meget.

Et andet eksempel på landets økonomiske succes kommer fra topchef Fernando Pastor fra det eksklusive peruvianske modemærke Kuna, der lige nu eftersøger en dansk partner til at markedsføre deres tøjkollektioner af uld fra den lamalignende Alpaca:

»Før i tiden solgte vi 100 pct. af vores varer til udlændinge. I dag bliver 40 pct. solgt til lokale. Det er udtryk for, at folk hellere vil købe varer fra Peru end f.eks. amerikanske luksusmærker,« forklarer Fernando Pastor om den stigende indenlandske efterspørgsel fra koncernens flagskibsbutik i Lima.

Også Udenrigsministeriet er ved at højne sin tilstedeværelse i netop Peru. Hidtil har landet været tilknyttet den danske ambassade i Santiago, Chile, men nu åbner Danmark også en ambassade i nabolandet Colombia, og Chiles ambassadør Lars Steen Nielsen lover, at man fremover vil være mere synlig i Peru til løsning af f.eks. opgaver for danske virksomheder.

Han fremhæver især eksportmulighederne for danske virksomheder til at levere udstyr til den boomende mineindustri, der er Perus største sektor. Men også maskiner til landbrug og fiskeri er oplagte for danske virksomheder at sætte fokus på, mener han.

Alene sidste år voksede den danske vareeksport til Peru med 41 pct. til dog stadig relativt beskedne 463 mio. kr. Halvdelen af eksporten består af maskiner og transportmidler. Ambassadøren fremhæver bureaukrati og sproglige/kulturelle forskellige som de primære hæmsko i danske virksomheders forsøg på at komme ind på det peruvianske marked:

»Ingen får ordre første gang, man mødes, og meget er baseret på tillid her. Det skal danske virksomheder vænne sig til, og det kan godt være, at peruvianere er meget venlige og imødekommende, og man føler, at man har landet en ordre. Men det er en del af kulturen, at man ikke siger nej,« siger Lars Steen Nielsen.

I det hele taget er ambassadøren positiv omkring Perus fremtid. Ikke mindst fordi landets brutale terrororganisation Den Lysende Sti med kommunistiske rødder er trængt i defensiven, og sikkerheden i landet er stærkt forbedret. Men der er dog fortsat politiske risici. For Peru tilhører Stillehavsalliancen af mere åbne økonomier i Sydamerika sammen med bl.a. Colombia, Chile og Mexico i modsætning til de mere protektioniske Mercosur-lande med Brasilien og Argentina i front.

Også hos Dansk Industri er konsulent inden for afsætningspolitik Kathrine Klitskov positiv omkring Peru. Udover de allerede nævnte områder fremhæver hun energieffektivitet, sundhedssektoren, infrastruktur og byudvikling samt luksusvarer som oplagte eksportområder. Trods et lavt niveau går det fremad med stormskridt:

»Vi har ikke mange investeringer i Peru, men det er på vej frem. I 2012 havde danske virksomheder investeringer for i alt 400 mio. kr. i Peru, hvor det i 2010 var 100 mio. kr. Det svarer til i alt 17 danske datterselskaber i Peru i 2012 med i alt 5.607 ansatte,« siger Kathrine Klitskov.