Fra drengedrøm til Boeing-chef

Med Dennis Muilenburg har rum- og luftfartskoncernen Boeing fået en »ingeniør af hjertet« som topchef, der ved, at Boeing er andet end passagerfly. Blandt andet danske droner.

Dennis Muilenburg har tilbragt hele sit arbejdsliv hos Boeing, men havde aldrig drømt om, at han en dag skulle blive koncern­direktør. Det skete imidlertid for et halvt år siden. Foto: Mark Ralston/AFP
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke svært at forestille sig lille Dennis stå som knægt på den fædrene farm i det nordvestlige Iowa og spejde op mod himlen optændt af drømme om flyvemaskiner.

Selv ikke i sin vildeste fantasi anede Dennis – med efternavnet Muilenburg – at han en dag skulle blive chef for USAs største luft- og rumfartskoncern, Boeing. Men 1. juli 2015 var det, hvad han blev.

At han blot er den tiende topchef i Boeings nu 100-årige historie, vidner om en virksomhed, der tænker i længere horisonter end de fleste. Den 52-årige Muilenburg har selv tilbragt hele sit arbejdsliv i Boeing, siden han for 30 år siden trådte ind ad døren som ingeniørpraktikant.

Men blikket er fæstnet på horisonten. »Der ligger meget mere foran os end bag os,« sagde han kort før sin tiltrædelse.

Så der blev ikke dirret på hånden, da Boeing i sidste uge varslede, at salget af nye passagerfly i de nærmeste år vil falde. Boeing havde rekordproduktion sidste år, men har stadig 489 milliarder dollar i udestående ordrer på fly, som endnu ikke er bygget – et massivt tal og en af grundene til, at kunderne nu holder igen. Ventetiden er for lang. Aktiemarkedet reagerede ved at skære otte milliarder dollar af Boeings kursværdi. Men hos den europæiske ærkerival, Airbus, er situationen omtrent den samme. Og man forventer stadig, at verdens samlede flyflåde er fordoblet i 2034.

Dennis Muilenburg har ellers primært huseret i den del af Boeing, der har med andet end passagerfly at gøre, inklusive forsvarsproduktion og rumfart. Den division ledede han frem til 2013 og var med til at fordoble den til at stå for 34 procent af Boeings samlede omsætning, trods magrere statslige forsvarsbudgetter.

Derefter brugte han to år som vicekoncernchef og formodet kronprins på at fundere over de fremtidige udfordringer: Konkurrence fra Kina, økonomisk uro, udfasning af gamle flymodeller og indfasning af nye. Og i teknologisektoren står selskaber som Amazon, Google, SpaceX og Facebook, der med udvikling af raketter, droner og satellitter bevæger sig ind på, hvad Boeing betragter som fremtidige vækstområder.

Heraf kommer også interessen for dansk-udviklede droner, hvor Boeing lurer med potentielt store investeringer.

Som »ingeniør af hjertet« ventes Muilenburg at tage større teknologiske chancer end forgængeren, Jim McNerney. Og han forsømmer stadig ikke en lejlighed til at appellere til unge ingeniørspirer, der også måtte spejde mod himlen.

»Helt bogstaveligt afhænger menneskeliv af, hvad vi laver,« udtalte han i september på en konference. »Vi arbejder på ting, der virkelig betyder noget. Hvis du vil have en gennemslagskraft, der er global, så kom og arbejd i aerospace-sektoren.«