Forsvaret og SAS indgår stor-aftale

Adskillelige tusinde kreditkort fra SAS bliver nu udstedt til Forsvaret herhjemme.



De såkaldte corporate kort betyder

økonomisk besparelser for Forsvaret fordi kommende rejser modsat i dag kan indgå elektronisk.



I december vandt SAS

efter et offentligt udbud en stor del af statens rejser, hvis samlede rejsebudget er på over 250 millioner årligt. Heraf tegner

Forsvaret sig, som enkeltkunde, for den største del.



- Vi kommer til at spare penge både på administration

og flyrejser, og den enkelte rejsende vil opleve en række nye fordele med kortet på hånden, siger Mogens Thrane,

Travel Manager i Forsvarskommandoen.



Hos SAS er man glade for at knytte tættere bånd til Forsvaret, som nu er SAS''

største Corporate Card kunde i Norden.



- Der er en klar tendens til at professionelle rejseindkøbere fokuserer

på egentlige rejsekoncepter, hvor vi leverer en samlet pakkeydelse, i stedet for kun at sælge rejsen fra punkt A til B.

Det gælder i den offentlige sektor såvel som i private virksomheder. Forsvaret har sagt ja til et koncept, som både

kommer deres rejsebudget og de rejsende til gode, siger salgsdirektør i Scandinavian Airlines Danmark, Palle Christensen. SAS Corporate

Card indeholder et Mastercard og kan dermed bruges som kreditkort over hele verden - på hoteller, til billeje, ved køb

af fly- og togbilletter, på restauranter osv.



Den rejsende benytter kortet til alle arbejdsrelaterede udgifter, regningerne

samles på én konto, og der afregnes elektronisk til virksomheden. cat