Forsvar: Motivet mangler

Forsvaret kræver frifindelse i Midtbank-sagen. Advokaterne mener slet ikke, at de tiltalte har benyttet sig af intern viden, og de efterlyser et motiv for at begå insiderhandel.

»Hvorfor?«

Spørgsmålet blev gentaget igen og igen, da forsvaret fremlagde sin procedure i Danmarkshistoriens største insidersag.

Nok havde forsvaret siddet til langt ud på natten for at studere anklagerens procedure, færdigskrive deres egen og var derfor tydeligvis både trætte og rødøjede. Alligevel forsøgte de med en retorisk kraftpræstation at stille spørgsmålstegn ved en del af bagmandspolitiets omfattende tekniske materiale i form af notater, referater og andet fortroligt materiale.

Mads Berendt og Jakob Lund Poulsen, der hører til blandt landets højst estimerede forsvarsadvokater, tog også grundigt fat på selve substansen i bevismaterialet, men modsat proceduren ved retssagen i Herning - hvor de tidligere fire Midtbank-chefer blev idømt betingede fængselsstraffe - valgte de i Vestre Landsret et helt andet udgangspunkt.

»Hvorfor skulle ledelsen i Midtbank, bestående af ni bestyrelsesmedlemmer og to i direktionen, godkende en beslutning, hvis de havde nogen som helst mistanke om, at der var tale om ulovlig insiderhandel? Der var jo ingen personlig vinding. Aktierne (der blev opkøbt fra Realkredit Danmark, red.) blev revet i stykker.«

»Hvorfor påstår anklagemyndigheden, at de tiltalte skal idømmes lange fængselsstraffe, når Fondsbørsen i grovere tilfælde har nøjes med at uddele bøder på 10-15.000 kr.? Hvorfor bliver der rejst tiltale til blot fire personer, når syv andre personer, der havde samme viden, går fri? Hvorfor er denne sag så speciel, at der er tale om den første sag om opkøb af egne aktier i hele EU?,« lød det fra Mads Berendt, der sagde, at han havde beskæftiget sig med sagen i toethalvt år og stadig ikke havde fundet svarene på disse og mange andre spørgsmål.

Ingen spørgsmål om tilbagekøb
Jakob Lund Poulsen fulgte op med at konstatere, at ud af samtlige ni bestyrelsesmedlemmer og to medlemmer i direktionen, var der absolut ingen, der på nogen måde havde stillet spørgsmålstegn ved det tilbagekøb af 104.288 styk egne aktier 6. februar 2001 fra RD - en handel, som ellers er anklagemyndighedens suverænt stærkeste kort i den opsigtsvækkende retssag.

»Vi har jo ikke med personer at gøre, som ikke kender lovgivningen. Vi har tværtimod at gøre med personer, der er overordentligt kompetente. Hvad er motivet så? Anklagerens problem er, at der er ikke noget motiv, og anklagemyndigheden kan derfor ikke koble motivet til ønsket om en gevinst,« sagde Jakob Lund Poulsen.

Forsvarets primære krav er naturligvis, at de tiltalte bliver totalt frifundet, men på grund af anklagerens mange tekniske beviser, bliver der ved Landsretten i høj grad også lagt vægt på, at såfremt retten vitterligt finder frem til, at der har fundet insiderhandel sted, så bør denne ikke takseres som forsætligt, men derimod »kun« som uagtsomt, hvilket højst kan udløse en bødestraf.

»Denne sag savner jo enhver sammenligning med de hidtil kendte insidersager. Her har typisk en person tæt op til offentliggørelsen af følsomme oplysninger ikke kunne dy sig for at handle for at sikre sig en hurtig gevinst til sig selv. Her er der blevet handlet flere måneder før fusionen blev en realitet og ikke til personlig berigelse,« sagde Mads Berendt.

Forsvaret kom rundt i mange snirklede juridiske afkroge i deres procedure, der var så langvarig, at de ikke nåede at blive færdige med den i går - selv om retsmødet tilmed blev forlænget. Til tider blev den knastørre jura dog afløst af pædagogiske eksempler som f.eks. da Jakob Lund Poulsen skulle illustrere forskellen på en uagtsom eller forsætlig handling:

»Vi kender det fra vores børn. Vi sidder til middagsbordet, og vandglasset fra den lille ryger ud over det hele. Barnet er kommet til at vælte det ved et rent uheld. Her kan det være på sin plads med en mild bebrejdelse. Noget helt andet er, hvis barnet bevidst vender glasset på hovedet og hælder vand ud over hele bordet. Her kan det være på sin plads med en straf i form af f.eks. en irettesættelse,« sagde Jakob Lund Poulsen og lagde åbenlyst dermed op til, at de tiltalte højst skal dømmes til en mild bebrejdelse i form af maksimalt en bøde.