LONDON/KØBENHAVN. Der er lagt op til nævekamp mellem Tryg og landets bilværksteder. For som landets største forsikringsselskab med bilreparationer for årligt tre mia. kr. vil Tryg nu have endnu lavere reparationspriser, hvis kunderne vælger Trygs værksteder.

Brancheorganisationen Dansk Automobilforhandlerforening er oprørt over meldingen og vil ikke lade sig presse uden kamp.

Men regningerne fra autoværkstederne er kun ét punkt, hvor forsikringskoncernen lægger op til hårdere linje over for leverandørerne.

Også håndværkere må indstille sig på at byde på udbedring af skader på online-auktioner, som afholdes af Tryg, ligesom alle byggematerialer fremover skal leveres af byggerileverandøren Stark. Tryg indfører også brugen af Scalepoint-systemet, som sikrer, at forsikringsselskabet køber ind billigst muligt, når f.eks. en kunde skal have erstattet en stjålet fladskærm eller en dyr frakke. I alt har Tryg 46.000 leverandører i Norden, og det skal skæres ned. Til gengæld kan nogle leverandører så imødese mere forretning, lyder det fra forsikringsselskabet.

Samlet set skal det give besparelser på erstatningssiden for 700 mio. kr. årligt. Det er bare en del af Trygs ambitiøse plan for at opnå en egenkapitalforrentning på 20 pct. fra tredje kvartal 2013, som blev præsenteret af direktionen for investorer og analytikere på en konference i Londons forretningskvarter hos banken UBS tirsdag.

Brancheorganisationen Dansk Automobilforhandlerforening (DAF) er oprørt over udmeldingen.

»Det er helt i orden at forsøge at forhandle gode priser, men vi tager skarp afstand fra deres prispres. I første omgang bliver det selvfølgelig vores medlemmer autoværkstederne der kommer til at betale for det. Men det er jo Trygs kunder, der bliver taget som gidsler, for det er jo dem, der kommer til at betale, hvis ikke reparationerne bliver udført ordentligt. Det er jo ikke fordi, at forsikringskunderne får billigere præmier ud af det her. Det hele handler om Trygs bundlinje,« siger adm. direktør Jens Brendstrup.

Siden foråret har brancheforeningen været i forhandlinger med forsikringsgiganten om priserne, og her er tonen tilsyneladende hård. I hvert fald står parterne så stejlt, at DAF har indgivet en klage til Konkurrencestyrelsen over den måde, som Tryg forhandler med det enkelte værksted. Konkurrencestyrelsen ønsker dog ikke at oplyse til Berlingske, hvor langt henvendelsen er i behandlingen.

DAF mener ikke, at Tryg »skelner mellem baggårdsmekanikere og kvalitetsværksteder«, som Jens Brendstrup siger. Han frygter, at prispresset vil tvinge autoforhandlere til at give køb på kvaliteten, droppe de originale reservedele og efteruddannelsen, som sikrer, at reparationerne lever op til fabrikkens forskrifter. Han opfordrer derfor autoværkstederne til at stå fast.

Også i Trygs egen organisation kommer planen til at betyde beskæringer. Det sker i Danmark mest synligt i hovedsædet i Ballerup. Planen er nemlig, at medarbejderantallet skal reduceres fra 4.318 til 3.900. Her kommer især de danske stabsfunktioner til at holde for. Det skal give besparelser for 300 mio. kr. om året, og dermed rammer topchef Morten Hübbes spareplan samlet en milliard kroner sparet om året.

»Vi kan klare meget med naturlig afgang, da vi har ret mange medarbejdere over 60 og en høj medarbejderomsætning, men vi kommer nok ikke udenom, at der også kommer afskedigelser,« lød det i går fra ledelsen.

Det er især antallet af chefer, der skal ned, hvilket bl.a. skal mindske bureaukratiet i organisationen. Forretningsområdet Group Finance er først med et pilotprojekt, der viser, hvordan besparelserne skal foregå. Her er målet, at antallet af chefer skal reduceres fra 50 til 30. I alt skal finansorganisationen slanke 25 pct. af omkostningerne, ligesom 22 pct. af medarbejderne skal skæres væk frem mod 2013.

Næste områder for besparelser er IT, kommunikation, intern revision, jura og afdelingen for strategi og virksomheds­identitet.

Kunderne kommer også til at opleve en øget prisdifferentiering, så dem med høj risiko for eksempelvis vandskader kommer til at betale, hvis de ligger i et højrisikoområde. Tryg vil identificere disse kunder ved at anvende data for, hvilke områder der er mest udsatte. Samtidig skal der være højere priser for kunder, der har f.eks. har meget dyre ting som f.eks. smykker.