Forsikringskæmpe betaler knap 100 mio. i sagen om Amagerbanken

Det amerikanske forsikringsselskab AIG har næsten udbetalt 100 mio. kr. til Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet har modtaget knap 100 mio. kr. efter at have vundet en erstatningssag mod Amagerbanken tidligere ledelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

Et af verdens største forsikringsselskaber har nu udbetalt knap 100 mio. kr. til statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet oplyser, at pengene blev overført i den forgangne uge. De stammer fra tidligere den bestyrelsesformand i Amagerbank N.E. Nielsens forsikring. Det skriver Finans.

Den forhenværende ledelse i den nu krakkede bank blev i juni dømt af landsretten til at betale 225 mio. kr. i erstatning. Hertil kommer renter og andre omkostninger, der ifølge Finansiel Stabilitet får det samlede erstatningskrav til at løbe op i 366 mio. Kr.

Bankens tidligere direktør Jørgen Brændstrup, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og 6 øvrige ikke-medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hæfter solidarisk for de 366 mio.

N.E. Nielsen var den eneste, der havde forsikring. Dækningen lød på 100 mio. kr. plus 25 mio. kr. til at dække sagens omkostninger. Finans skriver, at sagens omkostninger har oversteget 25 mio. kr.

Derfor er er del forsikringssummen i stedet gået til at afholde sagens øvrige omkostninger. Det er årsagen til, at statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, ikke har modtaget alle de 100 mio. kr.

»Vi har fået et stort tocifret millionbeløb fra forsikringsselskabet AIG,« siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet i til Finans.

Gælden forfaldt i den forgangne uge, men det er er fortsat uvidst om nogle af de dømte har betalt af på gælden. N.E. Nielsens advokat oplyser til Finans, at de prøver at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.