Formuerne hober sig op

Bankerne svømmer i penge. Danskerne sparer nemlig op med arme og ben og er ikke meget for at optage nye lån. I hvert fald ikke hos bankerne.

Læs mere
Fold sammen
Danskerne låner milliarder hos realkreditten med den ene hånd, mens de sætter penge i banken med den anden.

Derfor er bankernes indlån fra private lønmodtagere og pensionister nu næsten 170 milliarder kroner større end udlånet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Denne likvide formue er betydeligt mere end før i tiden.

I et af H.C. Andersens eventyr optræder en sparegris, der »var så proppet med penge, at han ikke længere kunne rasle, og det var det højeste, en pengegris kan bringe det til.«

H.C. Andersen skriver videre om den velaflagte pengegris: »Han viste nok, at med det han havde i maven, kunne han købe det hele. Og det er at have en god bevisthed.«

Hvis man i dag kunne tage det samlede system af banker og sparekasser og ryste det, ville det vise sig, at det heller ikke kan rasle.

Dertil er massen af indlån for stor, og aftrækket på udlån for lille. Bankerne svømmer i penge.

Når danskerne endelig skal have ny bil eller ud at rejse, har de sparet det meste op i forvejen.

Eller også optager de billige lån i boligen og i mindre omfang end før i banken.

Tiderne er dermed ændret på markant vis siden midtfirserne, hvor enhver lønmodtager sad i gæld til op over skorsten og soltag.

Spareiver og en snusfornuftig holdning til penge har totalt afløst den ubekymrede lev-livet-på-klods attitude, der var almindelig, før kartoffelkuren fra midtfirserne og en række skattereformer op gennem 1990erne sænkede værdien af rentefradraget.

Faktisk sparer danskerne nu 6,5 kroner op, hver gang de får udbetalt 100 kroner.

I Poul Schlüters regeringstid som konservativ statsminister brugte danskerne 103 kroner, hver gang de fik 100 kroner udbetalt.

Nu er det lånefinanserede forbrug afløst af et opsparingsforbrug, hvor folk betaler kontant og lever mere gældfrit end før.

Danmark er også kommet ind i en periode, hvor både forbrug og opsparing er steget - endda på samme tid. Det har kunnet lade sig gøre, fordi de disponible indkomster er steget år efter år, og folk har flere penge mellem hænderne til forbrug og indkøb i supermarkedet og til opsparing - efter at skatten og den almindelige prisudvikling er trukket fra.

Samtidig er skatterne løbende sænket en smule, og i år får de et nyt hak nedad, og udviklingen løber videre frem til og med 2007.