Forlig med tandlæger

Efter endnu en hård forhandlingsrunde lykkedes det mandag aften HK/Privat og Dansk Tandlægeforening at lave forlig for cirka 5.000 tandklinikassistenter.

Læs mere
Fold sammen
- Vi har fået en tilfredsstillende aftale, som tilgodeser vores medlemmer i forhold til de ønsker, de har haft, specielt omkring lønniveauet, siger faglig sekretær Charlotte Meyer, HK/Privat.

Overenskomsten opererer med en minimalløn, der hæves med i alt 1.475 kr. pr. måned over de tre år, fordelt med henholdsvis 525, 475 og 475 kroner pr. måned. Pensionen hæves fra 8,1 til 10,8 procent.

Barselsbestemmelserne indeholder de velkendte fire uger ekstra før fødslen og seks uger ekstra efter fødslen, men de indfases i løbet af overenskomstperioden - de fire uger med fuld løn, de seks uger med et maksimum på 125 kroner i timen. Etableres en barselsfond, gælder reglerne straks.

/ritzau/