Forhandles direktørkontrakter i blinde?

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I disse dage kører der en højst interessant sag ved retten i Glostrup, som giver et lysende klart indblik i, hvordan direktøraflønninger løber af sporet. Samlede lønpakker i mange hundrede millioner kroner størrelsen, som direktørerne i øvrigt selv har skruet sammen.

Det er et kig ind bag forhænget i den tidligere meget omtalte og meget omdiskuterede betalingskoncern Nets. Retten i Glostrup behandler en sag anlagt af den tidligere chef for finansafdelingen, Ralitsa Møller, mod Nets. Hun kræver 21,5 mio. kroner.

Nets har på meget få år været igennem en række forskellige ejerformer. Nets var i en årrække ejet af danske banker. I 2014 blev selskabet solgt for 17 mia. kroner til de to kapitalfonde Advent og Bain, og også ATP tog en ejerandel. I 2016 blev Nets børsnoteret, men allerede igen i 2017 købt af børsen af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman for over 30 mia. kroner.

»Eksplosiv stigning i Nets-aktierne på få måneder«


Ralitsa Møller fik sammen med en ledergruppe på omkring 70 i foråret 2015 mulighed for at købe sig ind i Nets på fordelagtige vilkår med tanke på igen at sælge ved en eventuel kommende børsnotering af Nets.

Ralitsa Møller blev imidlertid fyret i efteråret 2015, altså relativt kort tid før børsnoteringen. Det betød, at hun blev købt ud af sit ejerprogram til en værdi på 875.000 kroner. Kort tid efter eksploderede prisen på Nets-aktierne imidlertid i forbindelse med børsnoteringen, og derfor mener Ralitsa Møller, at hun er blevet snydt for 21,5 mio. kroner.

Dagbladet Børsen følger retssagen i Glostrup og dermed de forskellige vidneafhøringer. Det særlige program for de 70 Nets-ledere med topchefen Bo Nilsson i spidsen eksploderede i værdi til 1,6 mia. kroner. En værdistigning, som skete i løbet af få måneder, men altså først efter at Ralitsa Møller havde forladt Nets.

Hendes tidligere kolleger scorede enorme gevinster. Bo Nilsson alene omkring en halv mia. kroner, mens direktører på lavere niveauer kunne hente både 20 og 30 mio. kroner i gevinster. Ralitsa Møller og hendes advokat mener, at udsigterne til disse enorme værdistigninger blev holdt skjult for hende, da hun blev købt ud i forbindelse med fyringen.

Lederne i de to kapitalfonde Advent og Bain har været indkaldt som vidner i forbindelse med sagen. Ifølge retsreportagerne i Børsen fortæller de om en hektisk tid i Nets, hvor der blev skruet helt ekstraordinære lønpakker sammen.

Dels med såkaldte »rachet-aktier«, der får gevinsten til at eksplodere, hvis det går godt, dels med en »downside protection«, der beskytter, hvis det går dårligt. Altså en win-win for Nets-ledelsen, et ta’-selv-bord.

I vidneafhøringerne fremgår det, at der var tale om et meget konkurrencepræget salg, da Advent og Bain skulle købe Nets. »Derfor fik ledelsen relativt frie tøjler,« som Robin Marshall fra kapitalfonden Bain udtrykte det i retten med en samtidig erkendelse af, at det endte med at være mere lukrativt end sædvanligt.

Bestyrelsen i Nets, dermed ejerne og herunder også ATP, sagde altså ja til et incitamentsprogram udarbejdet af Nets-ledelsen og til gavn for Nets-ledelsen. Og vel at mærke en aflønningspakke, hvor ingen anede, hvor vild den kunne blive. Det er næppe aktivt ejerskab, men dumt ejerskab.

Noget lignende er sket i Ambu og til dels også i eksempelvis Carlsberg. ATP og andre pensionshuse har siden taget afstand fra disse vilde lønpakker til topcheferne. Lønpakker, som i øvrigt også har vakt politikernes interesse.

Direktionsaflønning bør være et anliggende mellem ledelse og bestyrelse og ikke et politisk anliggende. Men urovækkende, at bestyrelserne ikke ved, hvad de har med at gøre, når de underskriver disse lukrative ordninger.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Direktionsaflønning bør være et anliggende mellem ledelse og bestyrelse og ikke et politisk anliggende«