Fords flabede alternativ

Mustang er ikke blot en legende. Den er et slagtilbud til bilentusiasten der vil have power, x-faktor og amerikansk muskelbil.

Ford Mustang
Læs mere
Fold sammen

Først er det Chers »If I could turn back time« dernæst temaet fra Top Gun-filmen med Tom Cruise. Ford har valgt et rent firsersoundtrack ved præsentationen af den nye Ford Mustang i Sydtyskland.

Det er ikke videre visionært eller fremsynet. Men Mustang handler ikke om fremtiden eller særlig meget om nutiden for den sags skyld. Det er ikke en bil, der peger fremad. Den peger bagud. Den hylder legenden om Mustang. Bilen, der i 1964 landede og gav babyboomgenerationen et alternativ til de europæiske sportsvogne, der hærgede USA på det tidspunkt. Bilen, der sidenhen er blevet et ikon. En trillende legende.

USA på hjul

Den er både rock’n’roll, hamburgers, milkshakes, drive-in biografer og Budweiser på hjul. Den er USA på hjul, og europæiske bil­entusiaster elsker at importere den. Særligt de klassiske Mustang-udgaver fra 1960erne, for fra midt i halvfjerdserne begyndte det at gå galt. Mens USA havde travlt med at tabe Vietnamkrigen, havde Ford travlt med at kvæle Mustang. Fra en bredskuldret muskelbil kom Mustang til at ligne en Ford Escort på steroider. Først i 2006 fik Ford styr på Mustang igen med introduktionen af retroudgaven, og den succes har givet amerikanerne ambitioner om mere.

For med introduktionen af den nye Ford Mustang behøver europæerne ikke længere at importere Mustang. Ford introducerer den global og vil nu konkurrere på lige fod med europæerne. Fra at være et kuriosum er den nu landet blandt andre firepersoners coupéer som Audi A5, BMW 4-serie og Mercedes E-Klasse Coupe. Biler, der er smukke, biler, der er hurtige, og biler, der først og fremmest er raffinerede.

Den nye Ford Mustang er både smuk og hurtig. Det med raffinementet vender vi tilbage til.

Linjerne er mindre bombastiske end tidligere, men man ser tydeligt, at det er en Mustang. De lodrette baglygter, den lange bulende kølerhjelm og den galoperende pony i kølergrillen.

Den kommer med to motorer. En ny firecylindret 2,3 liters turbomotor på 317 hk og den klassiske 5-liters V8-motor på 421 hk. Over de to testdage prøvede jeg begge versioner, og der er ingen tvivl om, at den halve motor er den bedste objektivt set. Dens forbrug er markant lavere, og da den er lettere end V8eren, gør den forenden af bilen lettere og dermed styringen lettere.

Det flabede valg

Men nu handler Mustang ikke om effektivitet og køredynamik. Den er et statement. Og så er vi tilbage ved raffinementet. For selv om den nye Ford Mustang er den mest komplicerede og skarpe Mustang nogen sinde, ligner den stadig en Amish-snedker, der er faret vild ved en kongres for IT-konsulenter, når den sammenlignes med de tyske konkurrenter.

Især i V8-udgaven. Den er bare en stor brøleabe, der står og slår sig på brystet og er allerbedst til at tegne laaaange sorte streger på asfalten – især i den kradse gule farve, som testbilen er malet i. Men det er samtidig det, der gør den så forbandet besnærende. For den er det flabede valg, hvis man er i markedet for en firepersoners sportscoupe.

Den er ikke som de andre – den er noget for sig selv. Kombinationen af dens stærke historie, dens ærkeamerikanske rødder og dens udefinérbare selvtillid gør den virkelig interessant. Dertil kommer en pris, der giver dig de amerikanske hestekræfter til halv pris sammenlignet med europæer.