Selv om januar måned har været præget af frostgrader, ser forbrugerne alligevel ud til så småt at være ved at tø op.

Danmarks Statistik har torsdag morgen offentliggjort sin månedlige forbrugertillidsindikator, og her er der fremgang at spore sammenlignet med december.

Forbrugertillidsindikatoren for januar lyder på minus 13,4, hvilket er en forbedring på 3,9 siden december.

Og selv om tallet fortsat er negativt, så er der tale om den højeste måling siden januar sidste år, ligesom det er anden måned i træk med fremgang.

- Det kommer bag på os givet den uro, der har været om Grønland og Trump.

- Når det er sagt, så er forbrugertilliden stadig negativ, og danskerne forventer, at både egen økonomi og dansk økonomi får det værre over det kommende år, lyder det fra Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun forventer dog, at forbrugsvæksten tiltager i år, blandt andet som følge af skatte- og afgiftslettelser og stigninger i både realløn og overførselsindkomster.

Mere uro i verden kan dog spænde ben for en ny forbrugsfest, mener Søren Kristensen, der er cheføkonom i AL Sydbank.

- Vi har en enorm geopolitisk usikkerhed, der både omfatter krig med toldsatser og med krudt og kugler.

- Samtidig gnaver betydeligt dyrere fødevarer et større hul i budgetterne end tidligere hos mange familier, skriver han i en kommentar.

Målingen i januar viser fremgang i fire af de fem delkomponenter, som forbrugertillidsindikatoren er sammensat af.

Forbrugertillidsindikatoren laves på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen skal svare på deres syn på og forventninger til deres egen økonomi og den danske økonomi.

Resultaterne samles og omsættes til et tal. Hvis tallet er positivt, ser forbrugerne generelt positivt på den økonomiske udvikling, og omvendt viser en negativ indikator et negativt syn på økonomien.

Forbrugertillidsindikatoren i Danmark har været negativ siden november 2021. Den ramte bunden i september 2022, hvor den lød på minus 37.

Formålet med forbrugertillidsindikatoren er at få en idé om forbrugernes købelyst.

Privatforbruget udgør mere end en tredjedel af det danske bruttonationalprodukt herhjemme og er næsten dobbelt så højt som det offentlige forbrug.

/ritzau/