Forbrugere køber ind i blinde

Indholdsdeklarationer er ofte skrevet med så lille skrift, at selv normaltseende har svært ved at læse teksten.

Læs mere
Fold sammen
Forbrugere med normal synsevne køber ind i blinde på grund af ulæselige indholdsdeklarationer. På flere og flere produkter er indholdsdeklarationen skrevet med så lille skrift, at ikke kun svagtseende og ældre med nedsat synsevne, men også normaltseende har svært at læse, hvad produktet indeholder. Flere eksperter er enige om, at der bør laves regler, som sikrer forbrugerne ordentlig oplysning.

Bromatolog Gitte Gross, Forbrugerrådet, mener, der er behov for en standard på området, som sikrer, at deklarationerne er let læselige for alle.

- På et nordisk seminar om mærkning for nylig var der enighed om, at indholdsdeklarationer bør standardiseres, siger Gitte Gross til Ritzau.

På adskillige dagligvarer er skriftstørrelsen helt ned til 2,7 punkt i den grafiske måleenhed svarende til cirka trekvart millimeter. Det gælder bl.a. Jacobs Økologiske Pita, Faktas Schogetten chokolade fra Tyskland med indholdsdeklaration på bl.a. russisk og arabisk, Guldalderost i Netto og SorBits lemon tyggegummi, hvor en uhensigtsmæssigt baggrundsfarve gør det endnu vanskeligere.

Fødevaredirektoratets regler siger ikke noget om skriftstørrelse, men ifølge cand.jur. Anne Rugaard, Fødevaredirektoratet, skal deklarationen være let læselig og klart synlig.

Det er op til de enkelte fødevareregioner at kontrollere, at deklarationerne opfylder reglerne, men Gitte Gross mener, at kontrol vil være uoverkommelig.

- Det ville være meget nemmere, hvis man havde et sæt standardiserede regler, som også tog højde for de emballager, hvor pladsen er meget trang, siger Gitte Gross.

Ofte bruges kun en lille del af emballagens overflade til at fortælle om indholdet, mens det meste bruges til at lovprise produktet. Voksende internationalisering, bl.a. EU's indre marked betyder, at producenterne markedsfører de samme emballager i flere lande, og med indholdsdeklaration på op til 20 sprog bliver pladsen kneben.

- Det er meningsløst at have informationerne, hvis man ikke læse dem. De, der er overfølsomme over for et stof, er ekstra dårligt stillet, men vi bør alle kun se, hvad der er i den vare, vi køber, siger Gitte Gross.

Hun mener, der bør nedsættes et tværfagligt udvalg med deltagelse af både forbrugersiden og industrien til at se på deklarationernes skriftstørrelse og læsbarhed.

Ingeniør Erling Albrectsen, Forbrugerinformationen, henviser til Dansk Varefakta Nævns retningslinier for kemisk/tekniske produkter, der siger, at skriften skal være mindst 8 punkt svarede til cirka 2 millimeter.

- De små skrifttyper er jo helt ude i hampen. Det er oplysninger, som forbrugerne har krav på, men man hører oftere og oftere producenter sige, at de af hensyn til konkurrencen er nødt til at udforme emballagerne, så de kan bruges i flere lande, og så bliver teksten i indholdsdeklarationen noget værre gnidderværk. Men man giver jo ikke køb på at komme med anprisninger af produktet og andre mindre vigtige ting, siger Erling Albrectsen Han mener, det er nødvendigt med lovgivning.

- Fokus på området vil kunne gøre noget, men da der er økonomiske interesser i det, er lovgivning nødvendig, siger Erling Albrectsen.

Fødevarechef Bjarne Streyffert, Fødevareregion København, er enig i kritikken af de ulæselige deklarationer.

- Vi får ikke mange klager, men det er urimeligt, at man skal bruge lup for at se, hvad varen indeholder. Og det er især utilfredsstillende, når indholdsdeklarationerne er ulæselige, fordi producenterne vil spare penge ved at lave én emballage til salg i mange lande, siger Bjarne Streyffert.

Ritzau