Forbeholden ros til Nordsøfond

Det kan give bagslag at reservere en stor pose forskningspenge til meget snævre formål langt ud i fremtiden. Og der er stadig brug for flere bevillinger til forskning generelt, selv om ny fond giver mærkbart løft, mener tidligere overvismand.

Læs mere
Fold sammen
Regereringens forslag om at bruge Nordsø-milliarderne til forskning er grundlæggende godt. Men der er brug for flere penge til området, og den snævre formålsparagraf kan give bagslag, mener tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Han var med til at skrive den vismandsrapport, der i foråret 2003 kritiserede regeringen for at satse for lidt på forskning og udvikling. Derfor hilser han det velkomment, at der kommer flere penge på bordet.

»Som udgangspunkt er det positivt, at man vil styrke området. Man kan så diskutere måden, man gør det på, og beløbets størrelse. Det er et skridt på vejen, og også et relativt stort skridt. Men det bringer os helt sikkert ikke i mål,« siger Torben Andersen.

Mode-forskning
Økonomen er tilfreds med, at pengene skal deles ud af en mere eller mindre uafhængig fond. Det er der gode erfaringer med, mener den tidligere overvismand, der er næstformand i den ligeledes uafhængige Grundforskningsfond.

»Fondskonstruktionen har den fordel, at man i forhold til omverdenen signalerer holdbarhed. Det er ikke noget, der er afhængigt af kortsigtede prioriteringer i forbindelse med finanslove og så videre, og det gør det nemmere at tilrettelægge en fornuftig anvendelse af midlerne,« siger Torben Andersen.

Den nye fond skal fokusere målrettet på områderne nanoteknologi, IT-teknologi og bioteknologi. Det kan give bagslag, frygter Torben Andersen. For fonden vil først være fuldt udbygget om otte år og skal derefter fungere i lang tid. Der er en oplagt risiko for, at netop de tre områder ikke bliver ved med at være i vælten.

»Det er risikabelt, for dagsordenen kan hurtigt ændre sig. Det indebærer en risiko for en zigzag-kurs. Man kan diskutere, om nogle af midlerne ikke skulle have være satset på grundforskning,« siger han.

Svært med kort varsel
Ifølge vismandsrapporten bruger den offentlige sektor i Danmark, hvad der svarer til 0,66 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forskning og udvikling. Den nye fond vil formentlig løfte procenten op til godt 0,7, når den er fuldt udbygget. Men det er stadig mindre end den ene procent, som Danmark i princippet har forpligtiget sig til under EUs Barcelona-målsætning.

Torben Andersen advarer dog om, at man ikke bare sådan kan øge forskningsbevillingerne med kort varsel.

»Man kan ikke forvente, at man fra den ene dag til den anden kan øge produktionen af forskning og innovation radikalt. Det kræver en kapacitet af forskere og forskningsuddannede. Det er lige så vigtigt, at man får meldt ud, hvordan man gradvist vil øge den. Kaster man bare en masse penge ud over det her og nu, kan man risikere, at det eneste, man får ud af det er, at lønningerne til forskerne bliver højere,« siger han.