Forarget økonom: »Grækenland opfører sig uforskammet«

Afslutningen på flere måneders græsk gældsgyser nærmer sig. Økonomer vurderer, at de langstrakte forhandlinger har kurs mod sammenbrud. Det græske samfund er allerede ved at sprække.

Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS

Det græske samfund er ved at kollapse. Den Syriza-ledede venstre-regering har for længst tømt alle pengekasser hos kommuner, hospitaler og skoler og har efterladt landet i en situation, hvor de græske sygehuse snart ikke længere har råd til at købe medicin.

Afslutningen på en mange måneder lang græsk gældsgyser nærmer sig en finale. Grækerne har brug for en løsning meget snart, men har hidtil excelleret i at holde sine kreditorer hen med snak og afviser fortsat at gennemføre reformer.

Det gældsplagede sydeuropæiske land har haft held med at kapre hele den europæiske dagsorden med et soloridt uden realitetssans og urimelige krav til en redningspakke. Det vurderer cheføkonom Ulrik H. Bie fra Nykredit.

»Grækenland går efter den store pakke med gældseftergivelse uden at levere særlig meget. Grækerne vil helt konkret gerne have Europa til finansiere et pensionssystem, som ikke hænger sammen. Og så må man bare sige, er det vores opgave at finansiere græske pensionsordninger? Nej, det er det ikke,« siger Ulrik H. Bie.

Nykredit-økonomen peger på, at Grækenland atter sidder på alle overskrifter ved det igangværende EU-topmøde i Riga, hvor dagsordenen ellers er en helt anden.

»Grækenland er jo blevet et sort hul, som suger al energi ud af lokalet hver eneste gang. Nu mødes EU-landene i disse dage i Riga for at diskutere samarbejde med de gamle Sovjet-republikker, som er ekstremt vigtigt lige nu for at få omfavnet den del af Europa. I stedet skal vi så diskutere Grækenland igen. Det er simpelthen uforskammet,« siger Ulrik H. Bie.

Han vurderer, at der er en fifty-fifty chance for, at Grækenland i sidste ende må træde ud af euro-samarbejdet.

»For mig at se er der ingen tvivl om, at euroen og eurosamarbejdet vil blive stærkere uden Grækenland,« siger Ulrik H. Bie.

Heller ikke Henrik Franck, investeringsstrateg hos Formuepleje, er imponeret over grækernes manglende lyst til at spænde livremmen ind og dermed imødekomme landets kreditorer.

»Det kan ikke nytte noget, at befolkningerne i andre europæiske lande kommer til at bøde for, at grækerne får lov at opføre sig fuldstændig uansvarligt«, siger Henrik Franck.

Han ser heller ikke de store problemer i et græsk euro-exit.

»Det er ikke nødvendigvis en ulykke, hvis Grækenland ryger ud. Det forudsætter selvfølgelig, at man formår at isolere problemet til kun at handle om Grækenland. Derfor kan det være svært at smide Grækenland ud i kulden og så bare iagttage, hvordan markedet vil reagere i forhold til eksempelvis Spanien, Portugal og Italien,« siger investeringsstrategen.

Han mener, at der er behov for radikale ændringer af den nuværende politiske og økonomiske struktur i EU, hvis euroen skal bestå på den lange bane.

»Vi er nødt til at kigge på, at det kan blive nødvendigt at bryde eurozonen op i to. En nordlig zone med en stærk euro og en sydlig zone med en svag euro. Det her kan ikke fortsætte i det uendelige. En mulig redningskrans til Grækenland her og nu ændrer ikke på det,« siger Henrik Franck.

I løbet af juni skal Grækenland tilbagebetale 1,5 milliarder euro til IMF. Første afdrag skal falde grundlovsdag. Henover sommeren venter endnu en række afdrag, der tilsammen løber op i flere milliarder euro.

»Hvis ikke grækerne betaler den 5. juni, lukker ECB for de græske banker. Når Grækenland ikke længere kan betale af på sin gæld, kan ECB ikke længere blive ved med at bruge græske obligationer som sikkerhedsstillelse for lån,« siger Ulrik H. Bie fra Nykredit.

På trods af flere års spareprogrammer og hjælp fra de europæiske institutioner døjer Grækenland med en gæld på 177 pct. af BNP.