Fogh: Besparelse var en svipser

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erkendte i aften i Nyhederne på TV 2, at finanslovsforslagets besparelse på landets handelsskoler er "en svipser", som vil blive rettet.

Anders Fogh Rasmussen lovede under valgkampen at give de trængte handelsskoler flere penge, hvis han vandt valget. Skolerne fik da også 47 mio. kr., men skal ifølge regeringens forslag til finanslov samtidig spare 138 mio. kr.

"Det er en klar fejl. Det bliver nu rettet", siger statsministeren, og lover at finde forskellen på omkring 90 mio. kroner et andet sted på finansloven.

/ritzau/