Førstegangskøberne Melissa og Mads havde is i maven og stod fast i uenighed om gammel olietank

Mægleren forsøgte at få Mads Brunholt, 25 år, og Melissa Jørgensen, 22 år, til at droppe et forbehold i købsaftalen om en nedgravet olietank. Men de valgte at stå fast.

Melissa Jørgensen, 22 år, og Mads Brunholt, 25 år, valgte at få en køberrådgiver til at gennemgå købsaftalen, da de i efteråret for første gang kastede sig ud på ejerboligmarkedet. Privat

Da førstegangskøberne Mads Brunholt, 25 år, og Melissa Jørgensen, 22 år, i efteråret 2020 fandt deres drømmehus i Søndersø på Nordfyn, følte de, at mægleren pressede dem til at skrive hurtigt under på købsaftalen.

Parret insisterede dog på at få en køberrådgiver fra Din-Bolighandel ind over, hvilket viste sig at være en fornuftig beslutning.