God håndhygiejne er gennem de seneste måneder blevet fremhævet som et af de bedste værn mod coronasmitte, og mange danskere har derfor tyet til håndsprit for at følge anbefalingen.

Allerede i krisens spæde start løb landets apoteker, Matas og Coops butikker tør for håndsprit, men så kom hjælpen fra uventet kant, idet flere danske virksomheder, der producerer eksempelvis alkohol og cremer, hurtigt omstillede produktionen til håndsprit.

En af dem var juicefabrikken Wish på Lolland, der ejes af selskabet Seimei, men nu ser det ud til, at det, virksomheden troede var samfundssind, kan blive dens endeligt.

Miljøstyrelsen kræver nu, at juicefabrikkens håndsprit tilbagekaldes, hvilket har efterladt virksomhedens ejere »målløse«. Det skyldes især, at ejerne tilbage i slutningen af april rakte ud til Miljøstyrelsen, da de fandt ud af, at de var i styrelsens søgelys, men intet svar fik på, hvad de skulle ændre, så produktet kunne godkendes.

»Vi bliver bedt om at træde i karakter, og det bliver sagt, at de, der kan hjælpe, skal hjælpe. Så det gør vi, for det ligger i vores kultur, at vi gerne vil hjælpe andre. Vi havde maskinerne og emballagen, og så gik vi ellers i gang. Først blev vi hyldet og udråbt til helte, og nu ved jeg ikke, hvordan vi skal overleve,« siger Allan Feldt, direktør i Seimei.

Forskellen er for lille

Nu skal varerne kaldes tilbage, idet Miljøstyrelsen mener, at juicefabrikkens håndsprit kan forveksles med fødevarer på grund af emballagen, forklarer Kim Holm Boesen, kontorchef i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

»Jeg vil indledningsvis sige, at vi hos Miljøstyrelsen mener, at det var positivt, at virksomhederne gik i gang med at producere værnemidler. Vores fokus er på forbrugersikkerhed, og Seimei og andre producenter anvendte fødevareemballager. Gør man det, så følger der et øget ansvar, som de ikke har levet op til,« siger Kim Holm Boesen.

Kim Holm Boesen forklarer, at 160 danske borgere er kommet til at drikke håndsprit, og at halvdelen af dem er børn under fem år. Ingen af de 160 tilfælde involverer ifølge direktør Allan Feldt produkter fra hans fabrik.

Producenten siger, at de har kontaktet Miljøstyrelsen 27. april, da de blev gjort opmærksom på, at de var i jeres søgelys. Hvorfor reagerer I først nu?

»Som mange andre institutioner var vi ikke forberedt på, at der ville ske så meget. Vi har håndteret over 200 indberetninger, og vi har kontrolleret 520 ton varer ved grænsen. I den ideelle verden havde vi arbejdet hurtigere, men vi har gjort det så godt, vi kunne. I det konkrete tilfælde er forskellen på fødevareemballagen og håndspritemballagen for lille, og derfor reagerer vi,« siger Kim Holm Boesen.

Hos juicefabrikken vækker Miljøstyrelsens beslutning forundring, idet Allan Feldt ikke kan forstå, hvad problemet er, når både mærkat, låg og flaskens farve er anderledes end dem, virksomheden normalt bruger.

Flasken er den samme. Har de ikke fat i noget?

»Vi er glade for, at Miljøstyrelsen beskytter danskerne, men det var den emballage, vi havde tilgængelig, så det var under den præmis, vi arbejdede for at hjælpe Danmark. Hvis de synes, at emballagen var problematisk, kunne de jo bare have stoppet os fra begyndelsen eller i april,« siger han.

Her ses produkterne fra Wish i en forretning.
Her ses produkterne fra Wish i en forretning. Kim Holm Boesen

Varer tilbagekaldt til Bornholm

Det er dog ikke kun juicefabrikken på Lolland, der er kommet i problemer.

I slutningen af juni fik Snaps Bornholm påbud om at tilbagekalde virksomhedens håndsprit. Igen var emballagen årsagen, idet Miljøstyrelsen mente, at håndspritten kunne blive forvekslet med Snaps Bornholms normale produkter.

På mærkatet står det fire steder, at der er tale om håndsprit, men dette er ifølge Miljøstyrelsen ikke nok, idet det også burde have fremgået, at indholdet ikke må drikkes, ligesom der burde have været en pumpe.

Tab på flere millioner

På Lolland anerkender man ikke Miljøstyrelsens beslutning, og derfor vil man heller ikke tilbagekalde varerne.

»Vi kommer ikke til at følge påbuddet, så Kim Holm Boesen må selv stå for tilbagetrækningen, hvis han fortsat mener, at det skal ske. Vi synes, det her minder om magtmisbrug, så vi overvejer lige nu, hvis ikke politikerne og ministeren omstøder, om vi skal gå til Ombudsmanden,« siger Allan Feldt.

Det er endnu ikke opgjort, hvor mange penge virksomheden vil tabe, men det bliver et tab på flere millioner. Penge, virksomheden ikke har.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor i alverden vi forsøgte at hjælpe, når man ikke får andet end utak for det. Vi har kæmpet for den her virksomhed i over et årti, og nu var vi lige ved at være i mål, og så sker det her. Jeg ved ikke, om vi overlever, for virksomheden kan ikke bare skaffe de penge,« siger Allan Feldt.

Kim Holm Boesen har ingen kommentarer til anklagen om magtmisbrug og henviser til, at han henholder sig til reglerne om, at det er virksomhedens ansvar at leve op til gældende regler.