Drømmen om at samle serviceindustrien i én stærk organisation der kan udfordre Dansk Industris enevældige magt på den erhvervspolitiske scene, er faldet til jorden.

Efter tre og et halvt års forlovelse fik den erhvervspolitiske del af HTS (HTS-I) kolde fødder, netop som man var på vej op ad kirkegulvet, for at sige ja til den endelige fusion med arbejdsgiverdelen (HTS-A). Det betyder, at 15.000 danske servicevirksomheder er hvirvlet ind i en skilsmisse, som har affødt et kapløb mellem adm. direktør Lars Krobæk (HTS-I) og adm. direktør Ole Krog (HTS-A), om hvem der kan få flest virksomheder over på sin side.

Klassiske servicevirksomheder som Arriva, Falck og Forenede Rengøring (HTS-A) er blevet skilt fra engrosvirksomheder som Dagrofa og mere IT-tunge virksomheder som Microsoft (HTS-I).

Årsagen til bruddet i HTS står langt fra lysende klar. Berlingske Business har talt med de centrale personer i forløbet, som peger på, at følelser, personlige magtkampe og ulige styrkeforhold satte en stopper for fusionen.

»Der er nogle kulturforskelle mellem de to parter, som betød, at vi ikke kunne få arbejdsgiver- og erhvervsdelen til at gå op i en højere enhed,« lød den første diplomatiske forklaring fra Niels Nygaard, formand for HTS-I.

Her tre uger efter bruddet blev en realitet, er tonen skærpet. Det står nu klart, at det kun er de absolutte topfigurer i HTS, som er involveret i de stridigheder, der har fået den seks mand store HTS-bestyrelse til at opgive det fornuftsægteskab, som havde tjent virksomhedernes interesser bedst.

Personlige interesser
På arbejdsgiversiden kan den nu tidligere HTS-formand Johnny B. Hansen og den adm. direktør Ole Krog ikke pege på, hvilke kulturbarrierer, der fik HTS-I til at efterlade dem ved alteret.

»Men nu er jeg også tilflytter på egnen. Jeg er ikke helt uddannet til at udlægge, hvordan kulturforskelle slår igennem. Vi står med åbne arme og vil gerne samles i én stærk organisation,« siger Ole Krog, der i maj blev headhuntet til stillingen som adm. direktør i HTS-A.

Ole Krog og Johnny B. Hansen havde ikke læst skriften på væggen og forudset bruddet. Men HTS-formanden vil ikke spise »den undrende omverden« af med en forklaring om kulturforskelle.

»Det har ikke noget med kultur at gøre. Det er umoden politisk og administrativ ledelse. Jeg har ikke mødt en eneste hindring for at gennemføre den her fusion, som er knyttet til andet end folks personlige interesser,« siger Johnny B. Hansen, direktør for Arriva og tidligere formand for HTS.

I juni sidste år blev han sat i spidsen for den samlede bestyrelse, som havde til opgave at få en fusion på plads. Alligevel kom det som en kæmpe overraskelse for ham, da HTS-I trak sig.

»Parterne havde indgået de endelige aftaler for en fusion i oktober måned. Jeg har stadig ikke fået den mere interessante forklaring på, hvorfor HTS-I efterfølgende vælger at trække sig. Men der er tydeligvis en gabende afstand mellem virksomhedernes interesser og prioriteringerne på organisationsniveau,« siger Johnny B. Hansen, der også er menigt medlem af HTS-As bestyrelse.

De stærke arbejdsgivere
Når man kigger tilbage i de to HTS-familiers fotoalbum, så har de en meget forskellig baggrund. HTS-Erhvervsorganisationen består især af medlemmer fra det gamle Handelskammer. Mange af dem ønsker ikke, at blive omfattet af de overenskomster, der er et helt centralt omdrejningspunkt for HTS-arbejdsgiverorganisationen. Blandt nogle er der en decideret frygt for at få presset en overenskomst ned over hovedet.

»Som formand for HTS-A synes jeg selvfølgelig, at så mange som muligt bør bakke op om den ide og solidaritet, der ligger i at være medlem af en arbejdsgiverforening. Men vi ønsker ikke, at tvinge nogen til det, og derfor var det også frivilligt i den konstruktion, vi havde aftalt,« siger Jesper Balthazar-Christensen, formand for HTS-A. Han kan derfor ikke forstå, hvis det skulle være et argument for at trække sig fra fusionen.

Men meget tyder på, at et ulige styrkeforhold og helt forskellige forhandlingstraditioner har slået skår i tilliden mellem de to HTS-organisationer.

»Det begyndte at gå rigtig galt, da der opstod en frygt for, at dem udenfor arbejdsgiverforeningen gradvis ville blive marginaliseret. Her var arbejdsgiversiden ikke særlig lydhør overfor vores betænkeligheder,« siger Lars Krobæk, adm. direktør i HTS-I.

Penge giver magt
Penge spiller en afgørende rolle, når magten i en ny organisation skal fordeles. Erhvervsorganisationens frygt for at blive kørt ud på et sidespor skal derfor ses i lyset af arbejdsgiverorganisationens økonomiske muskelkræfter. Arbejdsgiverne hiver store kontingenter hjem fra medlemsvirksomhederne beregnet udfra deres lønsum. Det er umuligt at indkræve samme beløb for at udføre politisk interessevaretagelse. I 2005 havde HTS-A således kontingentindtægter for 87 millioner kroner, mens HTS-I måtte nøjes med 46 millioner kroner.

»Men der var lagt op til, at der kunne føres penge fra arbejdsgiverdelen og over til det erhvervspolitiske. Budgettet skulle lægges af den samlede bestyrelse i fællesskab. Man må da være mere nervøs for vores økonomiske styrke, hvis ikke man er med til at beslutte, hvordan pengene skal bruges,« siger Ole Krog, adm. direktør for HTS-A.

Kæmpe brøler
I HTS-I mener man imidlertid, at HTS-As topforhandlere er bedre til at tromle frem end til at kurtisere. De er præget af en klassisk arbejdsgiverkultur, hvor fronterne trækkes unødigt skarpt op, så man kan sikre sig selv de bedste resultater.

»Når det hele bliver gjort til en overenskomstforhandling, hvor man bliver ved med at presse modstanderen, så har vi til sidst kun muligheden for at sige nej tak,« siger Bent Larsen, næstformand i HTS-I, der afviser, at erhvervsorganisationens exit kan være kommet som en overraskelse for nogen.

»Det er ikke sket lige pludselig. Hvis ikke man har forstået, at der var problemer, så har man været tonedøv,« siger Bent Larsen.

Han mener, at tilliden allerede blev brudt, da arbejdsgiverne i maj måned valgte at erstatte deres pensionerede direktør med Ole Krog. Den nye direktør kommer fra en magtfuld direktørpost i Dansk Industri, og ansættelsen af ham kan kun ses som et tegn på, at arbejdsgiverne ønskede at sætte sig på direktørposten for hele HTS.

»Det er fuldstændig utilgiveligt, at man ansatte Ole Krog midt i processen. Man går ind og overruler den samlede HTS-bestyrelse, som er dem, der skulle ansætte en ny direktion. Det er en kæmpe brøler, som man ikke har ønsket at rette op på,« siger Bent Larsen.

Hos arbejdsgiverne ser man ikke de store problemer i, at man allerede havde sat sig på formandsposten, og samtidig ønskede at tage plads i direktørstolen i det samlede HTS.

Tværtimod. Problemet er snarere, at HTS-I repræsenteres af levebrøds-organisationsfolk, der vil ofre en fusion for at kunne beholde deres egne poster. »Repræsentanterne fra det gamle Handelskammer går rundt i en svunden verden omgivet af Børsens høje paneler,« lyder kritikken fra folk på arbejdsgiversiden.

Tre år gammel fejl
For servicevirksomhederne er det igennem de senere år blevet mere og mere ubærligt at stå i skyggen af Dansk Industri. Mange virksomhedsledere finder det bedrøveligt, at de skal forsætte i den position, selv om servicefagene står for en stadig større del af det danske BNP, mens den traditionelle fremstillingsindustri er på retur.

Men splittelsen i HTS tvinger virksomhederne til at vælge side, og kampen om medlemmerne er allerede i gang. Brancheorganisationen for Den Kollektive Trafik og Serviceudvalget har således rykket deres arbejde fra HTS-I og over i HTS-A, hvor medlemmer som Falck, Arriva og Berendsen Textil Service nu vil nøjes med at være medlem.

»Jeg vil ikke betale for den samme service to gange, og jeg føler mig mere hjemme blandt de virksomheder, der er i HTS-A,« siger Christian Ellegaard, adm. direktør i Berendsen Textil Service. Han trådte selv ind i HTS-As betyrelse for et halvt år siden.

»Jeg troede egentlig, at HTS var én organisation, så jeg er ret overrasket over det her cirkus. Problemerne opstår, fordi man ikke gennemførte fusionen for tre år siden. Enhver ved, at man ikke kan køre med to parallelle ledelser i så lang tid,« siger Christian Ellegaard.

DHS er ombejlet
Splittelsen i HTS har rykket ved magtbalancen på landkortet over danske arbejdsgiverorganisationer. Dansk Handel & Service, DHS, som blev sat udenfor døren, da HTS blev dannet i 2002 fremstår pludselig i et mere rosenrødt skær.

»Der er ingen tvivl om, at der hos arbejdsgiverne er en stærk interesse for at fusionere med DHS,« siger Johnny B. Hansen, HTS-A, mens Niels Nygaard, HTS-I, kalder det for en oplagt mulighed, og erkender »at der meget vel kan være flere bejlere i forhold til Dansk Handel & Service«.

»Dansk Handel & Service er i en gunstigere situation, end de var førhen. De ville på sigt være nødt til at komme med hatten i hånden og spørge om de måtte være med, hvis det var lykkedes at samle HTS i en organisation. Nu er kortene fordelt på en anden måde. Det bliver mere lige spil,« siger Jørgen Steen Madsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.

En fusion med DHS kan have stor betydning for, hvor flere store medlemmer af HTS vælger at lægge deres loyalitet.

»Vi er mange, der holder fast i den vision, at servicebranchen skal samles. Hvis enten den ene eller den anden part af HTS går sammen med Dansk Handel & Service kan det godt være interessant for HORESTA,« siger Jan Laursen, formand for arbejdsgiverne i hotel og restaurationsbranchen.

Flere medlemmer venter med at tage endelig stilling. Det skyldes blandt andet, at Ole Krog, HTS-A, er i gang med at opbygge en selvstændig kommunikationsafdeling og en ny platform for varetagelse af de erhvervspolitiske interesser, som bliver en direkte konkurrent til Lars Krobæks interessevaretagelse i HTS-I.

»På et tidspunkt bliver vi nødt til at vælge, selv om vi synes det hele burde ende i en samlet organisation. Handel, Transport og Serviceerhvervene mister indflydelse på den erhvervspolitiske udvikling hver eneste dag, vi er delt i flere organisationer,« siger John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.