FLS får milliardordre i USA

Den danske cementkoncern FLSmidth har fået en ordre på samlet én milliard kroner på cementfabrik i Illinois, USA.

FLSmidth har indgået aftale med en af verdens førende virksomheder inden for byggematerialer, Lafarge, om at modernisere en fabrik i staten Illinois, USA. Ordren har en samlet værdi på en milliard kroner.

Den moderniserede fabrik skal stå færdig i slutningen af 2010, og vil bidrage positivt til FLS indtjeningen indtil da, oplyser selskabet.

Lafarge opererer i 75 lande og beskæftiger 80.000 medarbejdere.

/ritzau/