Flere virksomheder prøver lykken i Tyrkiet

Tyrkiet har i de seneste år markeret sig med imponerende vækstrater, og lige nu oplever landet et byggeboom. Det får også flere danske virksomheder til at forsøge sig i Tyrkiet, der ifølge landets danske konsul rummer et kæmpe potentiale.

Tirsdag åbnede Marmaray-forbindelsen, en 13 kilometer lang togtunnel, der forbinder Europa og Asien under Bosporusstrædet. Pris: 15 mia. kroner. Det er blot et eksempel på Tyrkiets mange anlægsprojekter, som danske virksomheder måske kan få del i. Fold sammen
Læs mere

ISTANBUL: Når Istanbuls borgmester møder udenlandske forretningsfolk, forlyder det, at han blærer sig. Var hans kommune en virksomhed, ville den være blandt de 50 største i verden, påstår han.

Om det passer, skal vi lade forblive usagt.

Selvtilfredsheden er dog unægteligt et udtryk for den vækst, som Tyrkiet i de seneste år har oplevet, og landet har nu en officiel målsætning om at blive blandt verdens ti største økonomier i 2023.

Det har danske virksomheder fået færten af, fortæller Danmarks generalkonsul i Tyrkiet. Ganske vist er det svært at opdrive officiel data på, hvor mange det drejer sig om, men interessen er stigende, melder Søren Robenhagen.

»Vi oplever flere og flere tage kontakt til os med henblik på etablering af virksomhed i Tyrkiet. Det drejer sig dels om virksomheder, der ikke er på markedet, og dels virksomheder, som allerede er her, og som via distributører gerne vil gå »all in« ved at lave datterselskaber hernede. Det skyldes, at Tyrkiet er et nærmarked, der ligger tættere på Europa end nogle af de andre vækstlande. Vejen hertil er ikke lige så lang hverken fysisk eller kulturel,« siger han.

Hen over sommeren har der været tale om, at Tyrkiet ligesom andre vækstlande har tabt pusten som følge af udenlandsk kapitalflugt. Landet har været mærket af usikkerhed dels på grund af borgerkrigen i Syrien og dels grundet uroen i landet oven på protesterne mod premierminister Erdogans antisekulære lovændringer, der har strammet grebet om blandt andet alkohollovgivning og tildelt religion en voksende betydning i samfundet.



Sommerens tyrkiske protester mod premierminister Recip Tayyip Erdogan kom i kølvandet på den annoncerede rydning af Gezi Parken i Istanbul, der må vige til fordel for et nyt storcenter.

Lige så vel som protesterne handlede om utilfredshed med Erdogan, fortæller opførelsen af det nye stormagasin i parken historien om Tyrkiets boomende byggebranche, der indtil videre ikke har ladet sig stoppe af den globale økonomi krise.

Bygge- og anlægssektoren overgås på verdensplan kun af Kina, og storcentret i Giza er blot endnu en tilføjelse til samlingen i Istanbul, der i 2013 vil tælle i alt 108 stormagasiner.

»Der er en masse infrastruktur- og byggeprojekter i gang med hospitaler, broer, nye havne og metroforbindelser, der betyder, at der er masser af muligheder for danske virksomheder for at afsætte produkter, rådgivning og design,« siger Søren Robenhagen.

I krogene bliver der talt om en byggeboble, men Tyrkiets entreprenører bygger ufortrødent videre. Især i Istanbul, hvor der i øjeblikket opføres en ny bro over Bosporus-strædet, en tredje lufthavn og 26 hospitalsbyggerier på landsplan. Desuden vil Erdogan inden længe »reurbanisere« dele af Istanbul, hvilket betyder, at kæmpe byggemasser, heriblandt præsidentens eget barndomskvarter, skal rives ned og genopbygges under dække af jordskælvssikring. Onde tunger i landet spekulerer på, om planen er skabt for at holde cementblanderen i gang.

En af de danske virksomheder, der i øjeblikket forsøger at kapitalisere på byggeboomet, som for arkitekter og ingeniører kan sammenlignes med guldfeberen i Klondike, er Henning Larsen Architects. Virksomheden åbnede for godt et år siden en tegnestue i Istanbul og beskæftiger for øjeblikket 12 medarbejdere.

»Det er exceptionelt, at vi åbnede her i Istanbul. Normalt åbner vi i udlandet, fordi vi har haft et projekt at kaste os over. Her havde vi ikke noget, men vi havde i noget tid med stor interesse fulgt de høje vækstrater i Tyrkiet,« siger associeret partner og leder af Henning Larsens Istanbul-baserede tegnestue Anne-Marie Galmstrup om årsagen til at kaste sig hovedkulds ud i et tyrkisk eventyr.

Tegnestuen er i disse måneder i gang med at tegne bidrag til en stor satellitby lidt nord for Istanbul med grønne områder, skoler og hospital.



Byggeinfernoet har en pris, og Tyrkiet er i disse år voldsomt udfordret på energifronten. 80 pct. af landets energiforbrug kommer fra importeret gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten, hvilket er den primære årsag til, at landet i øjeblikket har underskud på betalingsbalancen.

Tyrkiet vil i de kommende år derfor investere massivt i blandt andet vedvarende energi, og for Henning Larsen er dét også en vej ind i den tyrkiske entreprenørbranches bevidsthed.

Istanbuls bygningsmasse er skudt ekstremt hurtigt op, og i langt det meste byggeri er der ikke taget hensyn til energieffektive løsninger.

»Hvis man havde vidst mere om bæredygtighed for ti år siden, havde det været interessant at se, hvor meget mindre byens energiregning havde været i dag. Derfor tror vi helt klart på, at det er en af de værdier, vi kan bidrage med, og som samtidig begynder at blive efterspurgt hos bygherrerne,« siger Anne-Marie Galmstrup.

»Tyrkiet står over for massive udfordringer på energisiden og vil fordoble sit energiforbrug inden for de næste ti år. Derfor satses og investeres der rigtig mange penge i at blive mere selvforsynende, og det åbner for danske virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi som vind, sol og biomasse,« siger generalkonsul Søren Robenhagen.

Berlingske Business var inviteret til Tyrkiet af Dansk Erhverv.