Flere tænker bedre end én

Læs mere
Fold sammen
Jeg bliver ofte spurgt, hvad det særlige er ved Danmark - både når jeg er i udlandet og af hjemlige journalister. Og en af de egenskaber, jeg plejer at slå ned på, er evnen til at arbejde sammen på tværs af organisatoriske strukturer og traditionelle hierarkier. Vi tænker i netværk, og vi er som hovedregel mere fokuserede på den fælles opgave end på de titler, som vores kolleger, samarbejdspartnere og ledere smykker sig med. Det giver en dynamik, som ofte udmøntes i overraskende og nyttige resultater.

Jeg bliver stadig mere overbevist om, at netop arbejdet i netværk og den tværfaglige tilgang kan være med til at sikre Danmark en international førerposition. Godt det samme, for det er vel for længst slået fast, at Danmark næppe kan vinde det globale kapløb på billig arbejdskraft og industriproduktion. Vi er i høj grad et vidensamfund, hvor slidt det ord end er på vej til at blive.

Vores styrke er naturligvis ikke, at danske hjerner fra naturens hånd er faldet heldigere ud end andre nationaliteters. Snarere, at vi er rigtige gode til at forene vores tanker og berige hinanden uden at være bange for, at vi selv går glip af anerkendelse.

Inden denne kronik nu slår helt over i selvglad nationalitetsfølelse, må jeg skynde mig at understrege, at vi også er kendetegnet ved andre knapt så ærefulde egenskaber. En generel national selvtilstrækkelighed og en medfølgende lukkethed over for mennesker fra andre dele af verden ¿ både juridisk og mentalt ¿ hører desværre også med til billedet. Og netop det kan faktisk modarbejde anstrengelserne på at udvikle Danmark som et ægte netværkssamfund.

Men tilbage til mulighederne: På Københavns Universitet har vi netop taget initiativ til et nyt biomedicinsk netværk med deltagelse af medicinalfirmaer, hospitaler, universiteter og andre typer af forskningsenheder. Netværket har fået titlen "BioLogue". Udtal det på engelsk og se, hvor nær det ligger på ordet "dialogue", og det er naturligvis pointen. Hovedformålet med netværket er klart: Det skal forkorte vejen til nye og bedre typer af lægemidler i kraft af en bedre dialog på tværs af traditionelle skel.

Og det skal ske på flere måder. En af dem består i at skabe et katalog over den relevante forskning og virksomhedernes interesser. Med kataloget som udgangspunkt er opgaven så at matche de rigtige forskere med de rigtige medicinalvirksomheder. Det lyder jo enkelt, men det vil være et gennembrud for medicinalforskningen. For i dag, hvor tusindvis af forskere er spredt over hele landet i forskellige organisationer, kan det være særdeles svært for virksomhederne at finde netop den forsker, som bedst kan hjælpe med at løse en konkret opgave.

At føre den offentlige forskning og det private erhvervsliv sammen er jo ikke en helt ny opfindelse. Men det er en opgave, som i disse år systematiseres, og jeg er sikker på, at det vil kaste helt konkrete resultater af sig.

Så sent som i november har vi lagt grundstenen til det nye BioCenter på Tagensvej. Det skal huse både Københavns Universitets Institut for Molekylærbiologi, Rigshospitalets Finsenslaboratorium, Bartholin Instituttet ved Hovedstadens Sygehusfællesskab og forskningsenheden Biotech Research and Innovation Centre (BRIC). Centret skal være en ny dansk spydspids inden for den bioteknologiske forskning, der i sidste ende skal gøre os bedre til at diagnosticere og behandle kræft og andre sygdomme.

Jeg er sikker på, at de mange nye samarbejder og netværk vil understrege, i hvor høj grad de forskellige typer af forskning beriger hinanden og er hinandens forudsætning. Og det vil helt sikkert være til gavn for både grundforskningen og den, som især har produkter og afsætning for øje.