Udgifterne til sociale ydelser endte sidste år på 852 milliarder kroner.

Sammenlignet med 2023 svarer det til en stigning på fire procent, eller hvad der svarer til 34 milliarder kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den største stigning ses i posten alderdom, som steg med ti milliarder kroner sidste år.

Ifølge Danmarks Statistik hænger det sammen med et stigende antal modtagere af folkepension samt en årlig regulering af ydelsen.

Alderdom er samtidig det område, som udgør den største del af de sociale ydelser, og sidste år gik lidt mere end en tredjedel - 311 milliarder kroner - af udgifterne til denne post.

Ud over folkepension dækker alderdom blandt andet også over udgifter til plejehjem og hjemmehjælp.

De sociale ydelser kategoriseres i otte hovedområder, som foruden alderdom tæller sygdom og sundhed, invaliditet, efterladte, familier, arbejdsløshed, bolig og øvrige sociale ydelser.

Sygdom og sundhed, som dækker over ydelser som sygedagpenge og sundhedsvæsnet, udgjorde den næststørste del af de sociale ydelser med 183 milliarder kroner.

Den tredjestørste post, invaliditet, der dækker over udgifter til fysisk eller psykisk handicap, udgjorde 150 milliarder kroner.

De seneste ti år har udgifterne til sociale ydelser været stigende.

I 2014 blev der brugt 680 milliarder kroner på sociale ydelser. Det svarer til, at udgifterne på ti år er steget med 25 procent.

Ydelserne omfatter både udgifter fra det private og det offentlige.

46 procent af udgifterne finansieres af staten, 32 procent af kommunerne, mens arbejdsgiverne står for 12 procent af finansieringen.

Resten udgøres af for eksempel a-kasser eller pensionsselskaber.

/ritzau/