Flere pensionister er slet ikke en økonomisk byrde

Pensionister omtales ofte som en økonomisk byrde, men en stigende gruppe ældre betaler mere i skat, end de får retur fra de offentlige kasser. En større del af de ældre er til gengæld tæt på fattigdomsgrænsen.

Flere pensionister er slet ikke en økonomisk byrde - 1
En stigende andel af pensionisterne i Danmark er nettoskatteydere ¿ de betaler altså også i deres alderdom mere til samfundet, end de får tilbage. Modelfoto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
En ret stor og hastigt voksende del af Danmarks tæt ved 700.000 folkepensionister er en stor økonomisk gevinst for det danske samfund. De betaler nemlig mere i skat, end de modtager i pensioner og andre økonomiske tilskud fra de offentlige kasser.

Det viser nye tal, som Ældresagen præsenterede på et seminar med titlen »Fup og fakta om ældres økonomi«.

Blandt erhvervsaktive danskere mellem 30 og 59 år er hele 80 procent nettoskatteydere - de betaler altså mere til samfundet, end de modtager. Den dårligst stillede femtedel, som betaler mindre, end de får, er især ledige, modtagere af kontanthjælp og førtidspensionister.

»Men blandt pensionisterne er det nu hele 15 procent, som er nettoskatteydere. Det svarer til omkring 90.000 personer. Den gruppe vokser tilmed eksplosivt i disse år, fordi den private pensionsopsparing er i vækst. Det burde indgå mere i debatten, når man snakker om ældrebyrde og forsørgerproblemer,« siger økonom Peter Halkjær fra Ældresagen.

Når der ses på alle pensionister under ét, er de økonomisk dårligere stillet end befolkningen som helhed. Deres indkomster udgør i gennemsnit 60 procent af, hvad de erhvervsaktive tjener på arbejdsmarkedet. Det betyder, at langt hovedparten af alle danske pensionister har indkomster mellem 80.000 og 120.000 kroner om året før skat, mens ledige typisk har indkomster mellem 100.000 og 200.000 kroner, og erhvervsaktive er oppe på at tjene 200.000 til 300.000 kroner i snit.

De rigeste får ingenting
Men en ren pæn gruppe blandt pensionisterne skiller sig ud og har ikke alene gode indkomster fra private pensioner eller arbejde, men også gigantiske private formuer i bolig, værdipapirer med videre.

Derfor får hele 28 procent af alle pensionister nu reduceret den indkomstafhængige del af folkepensionen. 11 procent svarende til 79.000 personer modtager slet intet pensionstillæg.

For enlige består folkepensionen af to klodser: Et grundbeløb på 56.892 kroner, og et tillæg på maksimalt 57.276 kroner. Det sidste trappes ned, hvis man har indkomster ved siden af folkepensionen, og har de ældre også indkomster fra erhvervsarbejde på mere end 60.000 kroner før skat om året, starter også en aftrapning af folkepensionens grundbeløb.

Derfor er der i Danmark 2.400 pensionister over 65 år, som ikke får én eneste krone i folkepension eller ældrecheck fra de offentlige kasser.

Analysen viser også, at ganske mange - op mod 30 procent - af de ældre har private formuer på over én million kroner. Formuen for alle pensionister under ét er på 600.000 kroner i gennemsnit og vokser op til en alder på 75 år, hvorefter den begynder at falde.

Halvdelen er næsten fattige
Selv om mange pensionister i Danmark er rige og formuende, er der også en betydelig del, som er direkte fattige.

Halvdelen af alle pensionister har en årlig bruttoindkomst på under 130.000 kroner om året, hvilket er meget tæt på den officielle fattigdomsgrænse. Enlige kvinder i lejeboliger er mest udsatte for at havne i denne fælde af ældre-fattigdom.

De ældres forbrugsmønster er markant mere spartansk end hos den øvrige del af befolkningen.

»Eksempelvis bruger folk med arbejde 15 gange så mange penge på restauranter, fem gange mere på taxaer, 7,5 gange mere på mobiltelefoner og 2,5 gange mere på oksekød end pensionisterne,« siger Peter Halkjær.

For gruppen af økonomisk dårligt stillede betyder både boligydelse og ældrecheck ganske meget, og til næste år vil 24 procent af alle pensionister få den fulde ældrecheck, der er på 6.200 kroner årligt før skat.

Man kan kun få ældrecheck, hvis man har indkomster på under 15.400 kroner årligt for enlige og 30.500 årligt for par - ved siden af folkepensionen. Man må heller ikke have en likvid formue på mere end 55.700 kroner. Passerer indkomsten disse grænser, starter en aftrapning af ældrechecken, så samlet får 72 procent af alle pensionister slet ingen ældrecheck.

Analysen af de ældres økonomi viser, at det er uhyre vanskeligt at sige noget entydigt om alle 700.000 folkepensionister.

Det er nemlig én af de grupper i samfundet, som er præget af de største forskelle ikke bare rent økonomisk, men også helbredsmæssigt og socialt.