Flere og bedre ingeniører

Minikronik. Flere og bedre ingeniører betyder ikke, at studierne skal være længere. Det betyder, at uddannelserne skal forbedres, skriver dagens kronikør.

Efterspørgslen på ingeniører er til at få øje på for tiden, og udfordringen med at tiltrække og uddanne tilstrækkeligt mange er stor.

Stigende ungdomsårgange i de kommende år, regeringens målsætning om at få flere unge gennem ungdomsuddannelserne og mere fokusering på de teknisk/naturvidenskabelige fag i skolen og i gymnasierne giver forventning om stigende tilgang til ingeniøruddannelserne.

Ser vi på væksten af 20-årige, kan vi glæde os over, at gruppen vokser med mere end 20 procent i de næste ti år.

Det skal gøres klart for de unge, at arbejdet som ingeniør rummer masser af muligheder. Det handler om meget andet end tekniske beregninger og tegninger; man skal være god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og ingeniørjobbet fører ofte til ledelsesopgaver.

Og så er der gode muligheder for at arbejde internationalt. Prognoser, målsætninger og fokusering gør det ikke alene. Der skal meget mere til. Derfor skal kvaliteten af ingeniøruddannelserne hæves.

Det skal ske både for at tilgodese industriens nuværende og kommende behov og for at gøre uddannelserne mere attraktive.

Praktik giver særlig dimensionDiplomingeniøren har en tre en halv-årig uddannelse, der er rettet mod praksis, bag sig. Gennem hele uddannelsesforløbet har de studerende fokus på løsning af konkrete opgaver. Et halvt års ingeniørpraktik i femte semester giver dem en særlig dimension i studieforløbet, og meget ofte udvikler afgangsprojekter sig til konkrete udviklingsprojekter, der løses i samarbejde med praktikvirksomheden. Som følge af denne praksisnære tilgang til uddannelsen, er de færdige ingeniører parate til at påtage sig reelle opgaver fra dag et, når de forlader skolen.

Aktuelle analyser af, hvordan det er gået de cirka 10.000 dimittender, som gennem årene er udgået fra Ingeniørhøjskolen i Århus, har bekræftet, at diplomingeniører (tidligere teknikumingeniører) er efterspurgte og klarer sig rigtig godt. 70 procent er beskæftiget i industrien, rådgiver- eller itbranchen. Mere end 80 procent arbejder på ledelsesniveau eller på et højere vidensintensivt niveau. Og de har en høj livstidsindkomst.

Flere og bedre ingeniører betyder ikke, at studierne skal være længere. Det betyder, at uddannelserne skal forbedres, og forskellen mellem diplom- og civilingeniører skal bestå og være klar. Diplomingeniøren har en professionsrettet uddannelse, som udfylder mange funktioner i industriproduktion og projektledelse. Civilingeniørerne læser et par år længere og er egnede til forskning og udvikling og andet arbejde med særligt højt vidensindhold.

Der er brug for både gode civilingeniører og gode diplomingeniører