Flere barselsfonde vil skade ligestilling

Langt fra alle LO-forbund tager kravet om en barselsfond med til overenskomstforhandlingerne. Forskere frygter lappeløsning, der kun omfatter enkelte områder.

Flere barselsfonde vil skade ligestilling - 1
En af de helt store knaster i årets overenskomstforhandlinger er kravet om en barselsfond. LO-forbundene kan nemlig ikke blive enige om, hvor hårdt kravet skal presses igennem. Arkivfoto: Brian Rasmussen
Læs mere
Fold sammen
Alt for mange kvinder i den fødedygtige alder diskrimineres på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne ikke deles om udgifterne til barsel.

Det mener LO, som har opfordret forbundene til at tænke en barselsfond ind i de kommende overenskomstforhandlinger.

Men langt fra alle LO-forbund har fulgt opfordringen. Forskere frygter derfor, at overenskomstforhandlingerne ender ud i lappeløsninger, der er til mere skade end gavn for kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet.

»Der er stor risiko for, at der bliver lavet sådan nogle halve og kvarte løsninger med barselsfonde på enkelte områder. Det vil give politikerne et alibi for at lade være med at lovgive på området. På den måde opstår der nogle nye skævheder, uden at vi får omfordelt udgifterne til barsel mellem mande og kvindefag,« siger Kim Benzon Knudsen, chefkonsulent på Center for Ligestillingsforskning på RUC.

Overladt til sig selv
HK/Handel, Nærings og Nyddelsesmiddelarbejderforbundet (NNF) og Restaurationsbranchens Forbund (RBF) har taget kravet om en barselsfond med til overenskomstforhandlingerne. Mens HK/Privat, SiD og det toneangivende CO-industri ikke har medtaget kravet. Sidstnævnte med henvisning til at de allerede har en barselsfond.

Kim Benzon Knudsen har derfor svært ved at se, hvordan arbejdsmarkedets parter, skal forhandle sig frem til en central løsning, som dækker hele arbejdsmarkedet. En bekymring, som deles af Anette Borchorst, der har forsket i barselsorlovens udvikling.

»Flere mindre barselsfonde vil cementere uligestillingen, for arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt. Men det kan være svært, at forhandle sig frem til en central barselsfond, når man forhandler decentralt på de enkelte områder,« siger Anette Borchorst, der er lektor på Aalborg Universitet.

Hun ser helst, at arbejdsmarkedets parter selv kan forhandle sig frem til en central løsning.

»Men der er gået forhandlingstaktik i barselsfonden, fordi nogle områder allerede har en fond. Og fordi der både på lønmodtager og arbejdsgiverside er lidt koks i solidariteten mellem mande- og kvindeområderne,« siger Anette Borchorst.

Hvis overenskomstforhandlingerne munder ud i flere mindre barselsfonde, mener hun, at det må være politikernes ansvar, at lovgive på området.

Kim Benzon Knudsen mener i alle tilfælde, at det vil være den bedste løsning.

»En skattefinansieret national barselsfond vil være bedst for ligestillingen. Nogle behjertede politikere må tage stilling til, hvordan det bedst løses, selv om man har et skatte- og afgiftsstop,« siger han.

Kaffeklub
På Christiansborg er der dannet en kaffeklub på tværs af partierne, som kræver en barselsfond. Blandt medlemmerne er Pernille Rosenkrantz-Theill fra Enhedslisten. Hun mener, at en halv løsning er bedre end ingen løsning.

»Det er et skridt i den rigtige retning. For hver gang der etableres en fond bliver kvinderne bedre stillet. Problemet er, hvis det tager luften ud af det pres, der ligger for at få lovgivet om en central barselsfond,« siger Pernille Rosenkrantz-Theill.

Hun og socialdemokraternes Mette Frederiksen mener, at det bliver nødvendigt med lovgivning, mens de konservatives Helle Sjelle er mere tøvende.

»Jeg vil ikke på forhånd stille en facitliste op for, hvad der er acceptabelt. Men drømmen er selvfølgelig en barselsfond, der dækker hele arbejdsmarkedet,« siger hun.