Flere ansatte i kommunerne

Antallet af beskæftigede i den offentlige sektor steg med 1500 personer fra udgangen af 2001 til første kvartal 2002, mens beskæftigelsen i den private sektor voksede med 1100 personer.

Læs mere
Fold sammen
Ifølge Danmarks Statistik var i alt 2.220.100 personer i fuld beskæftigelse i årets første kvartal mod 2.217.000 i sidste kvartal af 2001, når der korrigeres for sæsonudsving.

Det er især kommunerne, som trækker læsset i den offentlige sektor med en stigning i antallet af fuldtidsansatte på 1600 personer, mens finansieringsvirksomhed og forretningsservice står for den største stigning i den private sektor med 1200 flere beskæftigede.

Til gengæld bliver der fortsat færre job i industrien, hvor antallet af beskæftigede er faldet med 1300 personer i årets tre første måneder, hvor også hotel- og restaurationsbranchen har oplevet et markant fald i beskæftigelsen.

/ritzau/