Firmabilister udgør sikkerhedsrisiko

Danske firmabilister har langt flere skader end private bilister. Det går ud over sikkerheden på vejene, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med hænderne på rattet af en firmabil laver landets bilister tre gange så mange skader end folk, der kører i deres egen private bil.

Det tal stammer fra bil-leasingfirmaet ALD Automotive, der har 13.000 firmabiler.

Skaderne omfatter både overfladiske ridser i lakken, buler og andre harmløse småskader.

Og mere alvorligt; så går det også ud over sikkerheden på vejene, siger direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell.

- Folk, der kører firmabil, kører stærkere, oftere og mere. De kører lidt "på chancen" og lidt halvråddent. Og når de gør det, er risikoen også større. Forklaringen er blandt andet, at de har travlt og føler sig stærkt rutinerede, fordi de kører så meget.