Fire blødende it-formuer

Den danske IT- og telebranche skabte for få år siden millionærer og milliardærer på stribe. Dem er der langt mellem i dag og tidligere tiders store IT-formuer bløder.

Læs mere
Fold sammen
Der er færre kroner i pengekasserne hos de danske investorer, der ellers tidligere har tjent gevaldige mængder penge på den danske IT-branche.

For nylig kom det frem, at brødrene Damgaard, der ellers var blevet helt utroligt rige af at sælge Navision til Microsoft, havde tabt store dele af deres formuer på fejlslagne investeringer. Men Damgaard-brødrene er langtfra alene. Flere andre af de investorerer, som IT-branchen har forgyldt, har i dag kun brøkdele af deres formuer tilbage. Men Ib Kunøe er en af få IT-rigmænd, der stadig har skindet på næsen.

Selv om Damgaard-brødrenes Navision-formuer siver gevaldigt, gik det en del hårdere ud over IT Factory-investoren JMI Invest, hvor hovedpersonen siden stiftelsen har været den tidligere EDS-direktør, Asger Jensby. I dag er JMI Invest under afvikling, og end ikke et salg af JMI Invests store ejerandel af bredbåndskometen Fullrate, der blev solgt til TDC for 400 mio. kroner, kan rette op på det kaos, som miseren med IT Factory efterlod.

Læs på de følgende sider om fire it-formuer, der er blevet hårdest ramt her i landet.