Finn Helmer

Formue faldet fra 350 mio. til ca. 100-150 mio. kr

Foto: Sigrid Nygaard.
Læs mere
Fold sammen
Den tidligere direktør for Giga var i 2000 med til at afhænde selskabet til amerikanske Intel for svimlende 10 mia. kr.

Dengang udtalte Finn Helmer, at hans egen andel af salget var omkring 350 mio. kroner. Det er en formue, der i dag er skrumpet ind til mellem 100-150 mio. kroner.

Helmers investeringer omfatter blandt andet Nordicom, Greentech, Deadline Games og Eurotrust. Finn Helmers bedst kendte investering er dog fiberselskabet ComX, hvor Helmer ejer 75 procent. ComX har langtfra været en guldrandet forretning – selskabet havde i 2007 et negativt driftsresultat på tre mio. kr. samt en negativ egenkapital.

Derudover er Helmer involveret i biogasvirksomheden Balticon Seagroup og i e-commerce leverandøren Scriptserver, der i 2007-2008 havde et underskud på 2,6 mio. kroner og en negativ egenkapital.