Finanstilsynet angriber pensionsbranchen

Bandbulle: Pensionsselskabernes aftaler med kunder er for uklare. Dermed risikerer branchen at tabe store pnege, når kunder anlægger retssager for at få de penge, de mener at have krav på, frygter Finanstilsynet.

Læs mere
Fold sammen
Det er sjældent, at Finanstilsynet uopfordret og med klar røst lufter alvorlig bekymring for den finanssektor, det fører tilsyn med.

Men det skete i går, da Finanstilsynets direktør Henrik Bjerre-Nielsen sendte en bandbulle afsted mod pensionsbranchen ved en konference i København i går.

Populært sagt frygter han, at pensionsselskaberne i deres kontrakter med kunderne bruger så uklare formuleringer, at selskaberne risikerer at tabe retssager til kunder, der føler sig snydt, fordi de ikke har forstået den indviklede tekst i policen.

Henrik Bjerre-Nielsen kaldte det et »væsentligt potentielt risikoområde«, at der mangler lighed mellem, hvad selskaberne indberetter til Finanstilsynet om deres økonomiske forpligtelser, og hvad selskaberne skriver i kundernes kontrakter.

»Det er vores erfaring, at aftalerne på pensionsområdet ikke altid har den nødvendige klarhed,« sagde Henrik Bjerre-Nielsen.

Branchens ansvar

Konferencen blev afholdt af en af aktørerne på arbejdsmarkedspensionsområdet, Pensionsselskaberne, og Finanstilsynets direktør var blevet bedt om en udlægning af branchens ansvar.

Kommentaren falder efter en periode, hvor pensionsselskaberne i forvejen er beskyldt for at lægge alle tænkelige forbehold ind i deres aftaler med kunderne. Hvor branchen før konkurrerede skarpt om at tilbyde kunderne de største bonusrenter, har 2001 vist, at det kan blive svært i fremtiden at honorere de høje løfter.

En populær version har været at sige til kunderne, at de godt nok får en bonusrente oveni den garanterede rente, de har krav på. Men bonusrenten kan trækkes tilbage, hvis samfundsøkonomien udvikler sig markent anderledes end ventet.

Henrik Bjerre-Nielsen vil ikke uddybe, om det er disse aftaler, han specifikt går efter. Så konkret vil han ikke være.

»Det er mere et generelt indtryk, vi har, at der er sket en udvikling over årene, hvor aftalerne er blevet mere uklare,« siger han.

Formanden for brancheorganisationen Forsikring & Pension, Holger Dock, er meget uenig.

»Der har ikke været alvorlige retssager eller kritik af det system, vi kører med. Og tilsynet har fulgt med i det gennem årene uden at gøre indsigelser mod det, så de må jo have anerkendt, at det har været i orden - også med hensyn til detaljeringsgraden i aftalerne mellem kunderne og os,« siger Holger Dock, som også er direktør i AP Pension.

Han undrer sig derfor over, hvorfor tilsynet finder kritikken og bekymringen nødvendig.

Men Holger Dock ser faktisk gerne at tilsynet blander sig mer ei dne forstand, at han efterlyser, at tilsynet kunne give en bindende forhåndsbesked - en form for o.k.-stempel til de kontrakter, selskaberne opererer med.

Men det får de ikke.

»Ifølge EU-reglerne må vi ikke have et godkendelsessystem. Og vi har i øvrigt slet ikke den juridiske kompetence på aftale-området til at gøre det,« siger Henrik Bjerr-Nielsen.