Finansmanden, eks-premierministeren og krakket, der løb kloden rundt: »Han kunne sælge sne til en eskimo«
Krakket i finansfirmaet Greensill har som en løbeild trukket forgreninger kloden rundt fra små tyske kommuner over en indisk stålbaron til schweiziske finanshuse og langt ind i det britiske statsapparat, hvor en tidligere premierminister og flere embedsmænd nu kritiseres for uetisk lobbyisme og interessekonflikter. I centrum står en australsk farmersøn, der fløj højt som skarpsleben finansmand, før han brat styrtede til jorden.