Finanskoncernernes tantebestyrelser må mande sig op

Bankernes etiske opgør kom meget sent, vurderede PFAs topchef, Allan Polack, forleden til Børsen, hvor han også talte ud om sin fortid i Nordea. Her var han chef for kapitalforvaltningen, inden han kom til PFA i 2015. Allan Polacks bemærkning om det sene opgør faldt i lyset af, at flere bankdirektører, herunder Nykredits Michael Rasmussen, har fortalt om, hvordan de finkæmmer deres virksomheder for forretninger, der kan være etisk problematiske.

Om det etiske opgør sagde Allan Polack helt præcist: »Det var på tide. Det må man bare sige. Jeg synes, det er kommet meget sent. Det er ligesom at sætte lyskurven op, efter at nogen er blevet kørt over i lyskrydset.«

Stråmandsselskaber

Efter denne salve spurgte Børsens journalist naturligvis Allan Polack om hans rolle som mangeårigt bestyrelsesmedlem i Nordea i Luxembourg. Her er det for nylig kommet frem, at banken tilsyneladende har spillet en langt mere aktiv rolle i at hjælpe kunder med at oprette stråmandsselskaber i skattely og dermed bistået med skatteunddragelse, end banken hidtil har givet udtryk for. Finans.dk kunne således i januar fremlægge interne mails og dokumenter, som indikerede, at banken har skrevet direkte til den omstridte Panama-advokat Mossack Fonseca for at få oprettet selskaber, hvor kunderne kan skjule deres formuer.

Hvor var PFA-chefens etiske kompas dengang, han sad i Luxembourg-bestyrelsen? Igen må vi citere fra konkurrenten i Møntergade: »Hvis man har siddet i en sådan intern bestyrelse, som jeg har, så agerer man jo kollegialt. Der var ikke tradition for, at sideordnede i en struktur kritiserede hinanden, så dynamikken var nok anderledes end i en normal bestyrelse,« forklarer Allan Pollack.

Hyggeligt

Man ser det for sig, hvordan Pollack og måske også de øvrige medlemmer af bestyrelsen for Nordea Luxembourg har hygget sig med direktionen på bestyrelsesmøderne og undgået at kritisere noget, selv om der måtte være ting, man ikke brød sig om for at bevare den gode stemning og det gode forhold til direktørkollegerne i banken. Det var åbenbart vigtigere end at gøre sit arbejde som bestyrelsesmedlem ordentligt.

Interessant! Eller ligefrem chokerende! De interne bestyrelser hos Nordea var altså tantebestyrelser, som vi kendte dem fra tidligere tiders små familievirksomheder! Altså venlige bestyrelser, som enten ikke kendte deres ansvar eller tog meget let på det. Berlingske har vendt spørgsmålet med ledelseseksperter, som slår fast, at en bestyrelse er en bestyrelse med dertil hørende pligter og ansvar i henhold til selskabsloven at sikre en forsvarlig organisation for bl.a. at påse, at direktionen udøver sit hverv på behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.

Heldigvis da har Allan Pollack taget ved lære af sine bestyrelseserfaringer hos Nordea, siger han, og har sørget for, at der er kommet eksterne medlemmer ind i PFAs interne bestyrelser. Så kan vi bare håbe, at andre finanskoncerner – og andre koncerner for den sags skyld bliver inspireret og gør det samme.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business