Finansens farvel til de offentlige vagthunde

I 66 år har staten haft sine egne vagthunde i de finansielle virksomheders bestyrelser. De har dog aldrig kunnet forhindre krak og andre odiøse episoder, og nytårsaften forlod de sidste deres poster.

Finansens farvel til de offentlige vagthunde - 1
»I værste fald er de (offentlige vagthunde, red.) en klods om benet, fordi det tager for lang tid, før de fatter tingene. De offentlige repræsentanter kan ikke leve op til de forventninger, som nogle måske har. De kan ikke råbe vagt i gevær før et krak ¿ endsige forhindre det,« sagde Venstres erhvervspolitiske ordfører, Pia Larsen, som selv var offentligt udpeget repræsentant i Midtbanks bestyrelse. Foto: Bjarne Luethcke Fold sammen
Læs mere
Det er nu endegyldigt slut med offentlige vagthunde i de danske banker og forsikringsselskaber.

Ved årsskiftet forlod de sidste af slagsen deres bestyrelsesposter i den finansielle sektor.

Ordningen med offentlige repræsentanter i bestyrelserne har haft en lang levetid. Den går tilbage til 1937 for sparekassernes vedkommende. I 1970 kom realkreditten med, i 1974 bankerne, og i 1993 også livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber.

Men op gennem 1990erne kom deres berettigelse til heftig debat.

På et seminar for offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i 1997 sagde den daværende ordførende bankdirektør i Danske Bank, Knud Sørensen, at de var »overflødige«, og at de ikke kunne »bidrage med noget nyt«.

Han fik fuld opbakning fra Venstres daværende erhvervspolitiske ordfører, Pia Larsen, som selv var offentligt udpeget repræsentant i Midtbanks bestyrelse. Hun udtrykte sig mere markant.

»I værste fald er de en klods om benet, fordi det tager for lang tid, før de fatter tingene. De offentlige repræsentanter kan ikke leve op til de forventninger, som nogle måske har. De kan ikke råbe vagt i gevær før et krak - endsige forhindre det,« sagde Pia Larsen dengang.

Det var Hafnia, Baltica, Kreditforeningerne, Kronebanken, C & G Banken, 6. Juli banken, Himmerlandsbanken, Bornholmerbanken og Varde Bank da også »gode eksempler« på.

Pia Larsens tilstedeværelse i Midtbanks bestyrelse forhinderede f.eks. heller ikke, at banken og den øverste ledelse blev dømt for insiderhandel i forbindelse med Svenska Handelsbankens overtagelse af Herning-banken.

Da ordningen med de offentlige repræsentanter blev afskaffet for knap to år siden, skete det i fuldstændig stilhed. Og siden har langt de fleste offentlige vagthunde forladt deres hverv i takt med, at deres udnævnelsesperioder er løbet ud. Resten, deriblandt repræsentanterne i bestyrelserne for Haandværkerbanken, Ringkjøbing Bank, Ringkjøbing Landbobank, Morsø Bank og Lokalbanken i Nordsjælland, gik af nytårsaften.

Enkelte af de tidligere offentlige repræsentanter indgår nu i de finansielle virksomheders bestyrelser som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det gælder f.eks. professor Claus Vastrup i Danske Bank. Men det gælder de færreste.

»Man kan ikke udelukke, at nogle er blevet valgt på generalforsamlingerne som almindelige bestyrelsesmedlemmer. Men det er min opfattelse, at den offentlige repræsentant i langt de fleste tilfælde stille og roligt trådt ud af bestyrelserne,« siger direktør Jan Kondrup fra brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.

Han mener ikke, at det er udtryk for manglende kvalifikationer, der er årsag til, at de fleste offentligt udpegede ikke er genvalgt som ordinære bestyrelsesmedlemmer i bankerne.

»I mange tilfælde kører man jo med det maksimale antal generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ifølge vedtægterne. Så har der jo ikke været ledige pladser i bestyrelsen,« siger han.