Finansboss begræder uligheden – men beholder millionlønnen

I et interview i søndagens udgave af »60 Minutes« på amerikanske CBS deltog topchefen for JPMorgen, Jamie Dimon. Han betegner uligheden i indkomster i USA som et problem, men afviser alligevel, at hans egen løn er for høj.

USA-BANKS/RESULTS
JP Morgans topchef, Jamie Dimon, kalder USAs store indkomstforskel for et problem. Men mener alligevel ikke, at hans løn på 31 mio. dollar er for høj. Arkivfoto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er et scenarie, som kun de færreste kan relatere sig til. Men prøv alligevel:

Du sidder i et interview i et verdenskendt TV-program. Du forklarer, at den store ulighed og skævvridning i lønindkomster er til skade for landet og et stort problem. Men så bliver du spurgt, om de 210 millioner kroner, du selv tjente sidste år, var for meget.

Hvad gør du?

Selv om det lyder som et urealistisk scenarie, så er det, præcis hvad der skete for Jamie Dimon, der er topchef i JPMorgen Chase & Co., da han i søndags medvirkede i CBSs program »60 Minutes«, skriver Bloomberg.

I det lange interview gav Dimon CBSs TV-vært ret i, at uligheden i lønningerne i USA er til skade for landet – især for dem, hvis løn er stagneret, mens flere cheflønninger er skudt i vejret.

»Jeg tænker, at de velhavende er blevet rigere på mange måder. Middelklassens indkomster har været ret flade i omkring 15 år, og det er ikke særligt godt for USA,« sagde Jamie Dimon blandt andet i interviewet.

Et opfølgende spørgsmål

Men så kom der et opfølgende spørgsmål:

»Sidste år blev du betalt 31 mio. dollar (210 mio. kr., red.). For meget?«

Hvad ville du så gøre? Her er, hvad Jamie Dimon svarede:

»Bestyrelsen bestemmer min løn. Jeg har intet med det at gøre.«

Som det kan ses i ovenstående tweet, fortsatte interviewet med et spørgsmål om, hvorvidt Dimon burde betale noget af sin løn tilbage. Her svarede topbossen:

»Det kunne jeg. Men løser det nogen af problemerne?«

Det danske eksempel

Det er ikke kun i USA, at debatten om ulighed raser, fordi de få øverste løntrin i samfundet stikker af fra resten.

Tilbage i december 2018 kommenterede Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, netop denne problematik i et stort interview i Berlingske. Et interview, han også erkendte, han lige skulle tage tilløb til:

»Jeg er topchef i en C25-virksomhed, og jeg tjener en årsløn, som jeg godt kan forstå, folk synes er på grænsen til det vanvittige. Folk vil sige, at jeg har mit på det tørre, og at det er let for mig at have alle disse rigtige meninger,« sagde han dengang.

Adspurgt, hvorfor han alligevel meldte sig på banen, lød svaret:

»Fordi erhvervslivet og vi som erhvervsledere har et stort ansvar og en kæmpe betydning for det samfund, som vi også er en del af. Derfor har vi en forpligtelse til at komme på banen. Det skal også understreges, at jeg gerne deltager i en dialog om topchefers aflønning, herunder min egen, hvis den er præget af viljen til at forstå hinanden, forstå nuancerne og tale om, hvor de rette balancer er.«

En anden – nu tidligere – topchef, som har blandet sig i debatten, er Danske Banks forhenværende topchef Thomas Borgen. I et interview med Finans i 2016 kommenterede han for første gang dansk politik, da han advarede mod at lette topskatten:

»Det er åbenlyst, at en lettelse af topskatten er fordelagtigt for økonomien, men hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt, splitter du befolkningen. Og så får vi ekstreme holdninger, som ikke fører landet i den rigtige retning,« lød det blandt andet.