Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I Norden har Sverige i dag det mest veludviklede marked for det såkaldte Video on Demand. For fem år siden var forventningerne tårnhøje. Men i dag er de endnu ikke indfriet, og svenske branchefolk anslår nu, at der vil gå endnu to til fem år, før fænomenet slår igennem.
Branchefolk peger på to store problemer ved Video on Demand. For det første, at man indtil videre kun kan se filmene på pc.
For det andet er distributionskulturen i dag skruet sådan sammen, at det er relativ gamle film, der er adgang til via nettet.
De store, populære film kommer som regel først i biografen i USA. Derefter kommer de til europæiske biografer. Så kommer de på video og dvd, og så kommer de på betalte TV-kanaler og først derefter er der adgang til Video on Demand. Hollywood skal nemlig trække så mange penge ud af industrien som muligt gennem hele fødekæden. En af de danske udbydere af Video on Demand er Dansk Bredbånd, som i dag kan videreformidle omkring 300 film fra den svenske rettighedshaver SF anytime til selskabets bredbåndskunder.
Direktør Kim Sonne ønsker af hensyn til konkurrencen ikke at oplyse, hvor mange der benytter sig af Video on Demand hos Dansk Bredbånd.
»Men det er ikke et stort marked. Video on Demand er relativt nyt. Problemet ved det er i dag, at det foregår via pc, og forbrugerne vil se film på tv. Men den mulighed kommer til efteråret, når video bliver en del af vors tv-platform,« siger han.
I Danmark er infrastrukturen til Video on Demand endnu ikke tilstrækkelig udviklet. Hos forbrugerne kræver det som minimum 500 kbits, at kunne se video fra nettet i nogenlunde kvalitet.
Mange aktører
Men der er mange aktører i gang med at gøre det danske marked klar til et større antal brugere. For eksempel er en række energiselskaber i gang med at grave lyslederkabler eller fiber ud til deres kunder.
For et år siden annoncerede TDC, at de ville ind på Video on Demand markedet inden udgange af 2004. Men lige før nytår trak koncernchefen Henning Dyremose i land og erklærede, at TDC nok ikke var leveringsdygtig før efter 2005.
»Mit gæt er, at der i løbet af et til to år vil være ligeså mange i husstande i Danmark som i Sverige, der kan benytte sig af Video on Demand. Så er vi måske oppe på en halv million husstande, der kan være med,« siger Kim Sonne.
Endnu en kanal
Scanbox er et af de selskaber, der ligger inde med filmrettigheder og lever af at leje dem ud til videoudlejningsbutikker m.v. Nu er Scanbox også begyndt at udbyde film til en række Video on Demand-operatører, som hver især ikke har ekslusiv ret til at videreformidle Scanbox' film.
»For os er det bare en ny distributionsform. Det er et marked, der endnu ikke har vist de store resultater, men det er et marked alle følger, og vi tror jo alle, at det kommer. Men jeg tror, at det vil tage en rum tid, før det bliver stort,« siger formanden for Scanbox Entertainment Group, Verner Bach.
Afgørende for om Video on Demand bliver en succes er, om der er tilstrækkelig kapacitet i netværkene. Hvis der for alvor kommer gang i markedet og flere tusinde forbrugere skal se film samtidig via nettet, så er der alvorlig risiko for trafikpropper.
Endelige er det en udfordring for udbyderne at ændre på forbrugernes adfærd. For eksempel hører film nærmest uløseligt sammen med sodavand, slik og pizza, og det kan man i dag få samme sted, hvor man går ned og lejer sin videofilm.
»Det er det eneste, vi ikke kan få igennem bredbåndet. Men man kunne da godt forestille sig, at der var et ikon på vores site, hvor man kunne bestille pizza, cola og popcorn leveret til døren fra forskellige leverandører, når man lejer en film,« siger Kim Sonne.