Fem spørgsmål og svar: Kan du få glæde af den nye aktiesparekonto?

Torsdag formiddag vedtog Folketinget at indføre den såkaldte aktiesparekonto. Det betyder, at private investorer fra årsskiftet kan få lavere skat på aktieafkast. Se her, om det er noget for dig.

Arkivfoto fra fondsbørsen Nasdaq i København. Nu får danske investorer en ny mulighed for at investere i aktier. Liselotte Sabroe

Nu får Danmark efter svensk forbillede en såkaldt aktiesparekonto med især den fordel, at investorerne får en lavere skat på afkastet. Det bliver på denne konto beskattet med en fast sats på 17 procent, hvilket er 10-25 procentpoint mindre end normal beskatning af aktier – afhængigt af om investoren ellers var blevet beskattet efter den høje eller den lave takst.

Der er dog det forhold ved den nye investeringsmulighed, at beskatningen vil ske efter det såkaldte lagerprincip, så gevinster – også de ikke-realiserede – beskattes eller tilbagebetales løbende.