Fedt år for Danske Bank

Danske Bank kom ud af 2001 med et rekordoverskud før skat på 11,4 mia. kr. mod 8,7 mia. kr. året før. Koncernens basisindtjening steg med syv pct. til 28,3 mia. kr. Øget volumen i ind- og udlånsforetningen samt handel med renteprodukter øgede renteindtægterne med 11 pct. til i alt 18 mia. kr. Nordeas overskud faldt 10 procent Finans-ægteskab en god forretning

Læs mere
Fold sammen
Til gengæld var der et mindre fald i indtjeningen på gebyrer og provisioner fra 6,4 til 6,2 mia. på grund af den lavere omsætning på aktiemarkedet.

Afmatningen i verdensøkonomien slog også igennem hos Danmarks største bankkoncern. Det viste sig i nedgang på erhvervskundernes indtjeningsevne, og fik banken til at øge kontoen for tab og hensættelser fra 1,1 mia. kr. til 1,8 mia. kr.

Aktionærerne kan se frem til et stigende udbytte, idet banken foreslår at hæve udbyttet pr. aktie til 4,75 kr. mod 4,40 kr. året før.

Danske Bank-aktien begyndte dagen på Københavns Fondsbørs med at falde fra kurs 131 til 124, men offentliggørelsen af rekordregnskabet gjorde investorerne i bedre humør, og aktien steg igen. Ved 12.30-tiden lå den i kurs 128.

/ritzau/