Da formanden i den amerikanske centralbank, Janet Yellen, onsdag aften dansk tid talte til pressen efter centralbankens rentemøde, havde hun ikke en rentestigning med i posen. Selv om hun i den seneste tid har argumenteret for, at det økonomiske grundlag for en rentestigning er til stede i amerikansk økonomi, efterlod mødet i denne uge billedet af en splittet centralbank, hvor tre medlemmer af styringsgruppen stemte for en rentestigning.
Yellen forklarede, at medlemmerne er enige om behovet for en rentestigning, men uenige om timingen. Argumentet for at hæve renten er, at USA nærmer sig fuld beskæftigelse, der er et af centralbankens mål. Siden 2010 er der skabt over 15 mio. arbejdspladser i amerikansk økonomi, og ledigheden er under fem pct. Til gengæld har skuffende nøgletal i den seneste tid givet centralbankens medlemmer rynker i panden, og målet om en stabil årlig inflation på to pct. er stadig ikke tæt på.
»Lige nu holder centralbanken sig meget til den monetaristiske tankegang, at hvis man bare ekspanderer pengemængden tilstrækkeligt, vil man på et tidspunkt få inflation,« siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
»Man skal ikke fyre alt krudtet af«
Det har bare ikke været tilfældet i de seneste fem år, og problemet er, at centralbanken ikke kan vente i al evighed på højere inflation.
I tilfælde af stagnation eller recession i amerikansk økonomi vil centralbankens muligheder være yderst begrænsede, fordi styringsrenten allerede ligger historisk lavt på 0,5 pct.
»Det er derfor, man måske skal se lidt stort på inflationsmålet nu og skynde sig at hæve renterne, så man har noget at give af,« siger Helge J. Pedersen, der konstaterer, at pengepolitikken har store udfordringer for tiden.
Holdningen bakkes op af Niels Thygesen, der er professor emeritus ved Økonomisk Institut på KU. Han vurderer, at det ikke er realistisk for centralbanken at nå målet om en inflation på to pct. på nuværende tidspunkt.
»I lyset af de indenlandske indikatorer, som tyder på, at man er nær ved fuld beskæftigelse i USA, så skal man sætte renten op, og det begynder at haste lidt efter min mening. Hvis man venter med at sætte renten op, indtil opsvinget har varet endnu længere, tror jeg, det kan blive svært at styre – man skal ikke fyre alt krudtet af,« siger Niels Christoffer Thygesen.
En anden potentiel risiko for Federal Reserve er, at de kvantitative lempelser har efterladt centralbanken med en betydelig del af det samlede udbud af amerikanske statsobligationer.
»Det er lidt bekymrende for centralbankerne, at de har fået bygget nogle sindssyge balancer op. Man må bare håbe, at det, de bygger balancerne på – i vid udstrækning statsobligationer – viser sig at være kreditværdigt på sigt,« siger Helge J. Pedersen.
En gruppe, der bestemt ikke deler de to økonomers bekymring, er de globale investorer. S&P 500, Nasdaq og Dow Jones lukkede alle med kursstigninger på omkring en procent efter centralbankens rentemelding.
Lave renter giver investorerne penge, der bliver sendt ud på aktiemarkedet, men det resulterer ikke nødvendigvis i øgede investeringer i amerikanske virksomheder eller øget privat forbrug.
»Verden er blevet meget større, og centralbankerne har mindre kontrol over den direkte pengemængde i deres eget land. Nogle flyder ud af landet og bruges til finansielle investeringer i udlandet,« siger Helge J. Pedersen.
Federal Reserve har to rentemøder tilbage i år. Centralbanken forventer en renteforhøjelse i år og to i 2017.