Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Chefen for Federal Reserve i New York, William C. Dudley, sagde onsdag, at en renteforhøjelse i juni stadig på bordet - men at enhver stramning vil være afhængig af de faktiske nøgletal for den amerikanske økonomi.
- Vores intention er at være konservative. Det, mener jeg, der er stærke argumenter for, sagde William C. Dudley ifølge Bloomberg News på et pressemøde onsdag.
Han sagde også, at en for tidlig renteforhøjelse kunne tvinge politikerne til at gribe til handling og skade centralbankens troværdighed.
Dudleys bemærkninger underbygger også centralbankchef Janet Yellen, der tidligere har sagt, at man ikke har travlt med at hæve renterne.
Centralbankens pengepolitiske komité, Federal Open Market Committee, åbnede i sidste måned op for en renteforhøjelse så tidligt som i juni i år. Men siden har nøgletal vist, at økonomien ikke er kommet op i det gear, man forventede.
Onsdag aften kommer Federal Reserve i fokus igen, idet banken klokken 20 dansk tid offentliggør referatet fra det seneste rentemøde i banken.
/ritzau/FINANS