FBI sigter »verdens bedste hedgefond«

Kun få uden for finanskredse kender Steve A. Cohen, men han står bag en hedgefond med et årligt afkast på 30 procent. Hvordan han gør det? Insiderhandel, siger FBI nu.

Hedgefonden SACs stifter og chef Steve A. Cohen har været i myndighedernes søgelys siden 2008, og i går meddelte det amerikanske justitsministerium, at det sigtede SAC for at være en kriminel organisation. Foto: Steve Marcus/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Michael Milken var 1980erne. Han var Gordon Gekko, han var skulderpuder, han var stort hår og Michael Bolton.

Han var legemeliggørelsen af, at 1970ernes dystopi var forbi, og fra sit kontor hos finanshuset Drexel Burnham & Lambert blev han kongen af de såkaldte junk bonds, der var for obligationer, hvad subprime senere blev for huslån, og da det gik godt, gik det rigtig godt.

I 1986 havde Drexel Burnham & Lambert et overskud på 545 millioner dollar, rekord for Wall Street, og året efter fik Milken 550 millioner dollar i løn, også rekord. Så store var de, og få år senere var de væk. Milken blev i 1989 sigtet for insiderhandel og indgik et forlig, der gav ham ti års fængsel, og året efter – under truslen om sigtelse for at være en kriminel organisation – gik Drexel Burnham & Lamberg ned.

1980erne var forbi.

Hvad det alt sammen har med 2013 at gøre?

Følgende: I går meddelte det amerikanske justitsministerium, at det sigtede SAC for at være en kriminel organisation. I sidste uge meddelte børsmyndighederne tillige, at de rejste sag mod SACs stifter og chef, Steve A. Cohen, for uetisk ledelse.

Uden for finanskredse er »SAC« for mange blot endnu et uudgrundeligt akronym, og Steve A. Cohen er blot endnu et navn, og sådan vil Cohen også gerne have det. Men ikke blot er han en af verdens rigeste mænd med en privatformue på 9,5 milliarder dollar, hans hedgefond er også en af de mest succesfulde i verden.

Cohen stiftede SAC i 1992, og ifølge flere medier har den i gennemsnit haft et årligt afkast på 30 procent; til sammenligning kunne pyramidesvindleren Bernie Madoff kun tilbyde 11 procent i årligt afkast. Under kreditboblen i 00erne var SAC og Cohen allestedsnærværende, og pensionsfonde og andre investorer kappedes om at være kunder hos ham – på trods af, at han krævede de højeste administrationsgebyrer i hele branchen.

Han krævede tre procent i gebyr per handel, og derudover krævede han 50 procent af overskuddet på handlerne, men det afskrækkede ikke investorer. I de fede år havde SAC en portefølje på 20 milliarder dollar, og virksomheden tjente over en milliard dollar om året på at administrere investorers penge.

Cohen og hans folk syntes at have en Midas-fornemmelse for at gøre alt til guld; de havde en sjette sans for, hvornår de skulle købe og sælge, men det endte også med at være en Midas-forbandelse, for som insidere sagde – det var påfaldende, hvordan de kunne gøre alt til guld.

Børsmyndighederne SEC mente at have en forklaring. Allerede i 1985 efterforskede de Cohen for insiderhandel, men kunne ikke bevise det, og siden har de holdt øje med ham. I Bush-årene kunne de ikke gøre noget, blandt andet fordi Cohen var republikansk stordonor, men siden 2008 har myndighederne efterforsket SAC og Cohen, og et billede af en giftig kultur har tydeligt tegnet sig:

Seks tidligere mæglere hos SAC har erkendt sig skyldige i insiderhandel, de er dømt for det og samarbejder nu med efterforskningen; tre porteføljechefer er sigtet for insiderhandel, én af dem har erkendt det og samarbejder; og i foråret betalte SAC en rekordbøde på 600 millioner dollar.

SAC betalte bøden »for at få sagen ud af verden« uden at erkende skyld, som dens advokater sagde, og kritikere hævdede, at virksomheden forsøgte at købe sig til fred.

Men der var ingen fred. Ifølge anklagemyndigheden er SAC organiseret på en måde, hvor det er svært personligt at holde Steve A. Cohen ansvarligt for noget som helst, og derfor er han ikke personligt blevet sigtet for en forbrydelse.

I stedet er han sigtet for uetisk ledelse – han burde vide, at der foregik insiderhandel, siger børsmyndighederne – og nu er hans virksomhed så sigtet, og begge sigtelser kan lukke SAC.

I den første sag kræver børsmyndighederne, at Cohen får forbud mod at forvalte penge, og i den sidste sag kan SAC blive dømt for at være en kriminel organisation, og det vil de facto lukke SAC i sin nuværende form. Anklagemyndigheden bruger den sidste sigtelse sjældent, fordi den har så alvorlige konsekvenser. Efter Enrons kollaps blev revisionsfirmaet Arthur Andersen sigtet, og kort efter var virksomheden med 28.000 ansatte lukket.

Sigtelsen mod SAC og sagen mod Cohen for uetisk ledelse blev i går mødt med tilfredshed i de fleste kredse, og typisk var en kommentar fra Financial Times’ John Gapper:

»Det er en passende lektion til Wall Street om alvoren i insiderhandel,« skrev han.

Og dermed er 00erne forbi.