Farvel til strygebrættet som hæve-sænke-bord – hjemmearbejdsromantikken er stendød

En af de analyser af coronakrisen, der mangler, er analysen af, hvor mange af hjemmekontorerne, som var blevet lukket af Arbejdstilsynet. Tiden, hvor det var hjemmearbejdsromantik at bruge strygebrættet som hæve-sænke-bord, er slut. Men det svært at se løsningen på stive arbejdsmiljøregler, der kan genere både virksomheder og medarbejdere.

Et af de mange billeder af hjemmearbejdspladser, som Berlingskes læsere indsendte under nedlukningen. Her Dansk Metals cheføkonom, Thomas Søby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Så blev det hverdag i hjemmearbejdsdanmark. I dag har de fleste stadig med en vis stolthed i frisk erindring, hvordan Danmark under coronakrisen kørte videre fra villavejene. Der er vist endnu ikke lavet en samfundsøkonomisk analyse af, hvordan hjemmearbejdet konkret bidrog til at holde dansk økonomi på sporet. Den kunne være interessant at læse.

Man kunne kalde det en slags hjemmearbejdsromantik.

Og vi har helt sikkert lært en masse om hjemmearbejde, fordi vi i en krisesituation fik trykprøvet evnen til at ophæve nødvendigheden af at skulle transportere os ind på et kontor. Mai-Britt Poulsen, senior partner og en af topcheferne i Boston Consulting Group, har ret, når hun i en klumme skriver, »at de virksomheder, der har nået længst på den digitale rejse, er kommet stærkest gennem den første del af krisen«.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Men goddag til hverdagen og virkeligheden. Vi bor i Danmark, hvor temmelig meget er reguleret. Så når man kan efterlyse en analyse af de gunstige samfundsøkonomiske effekter af, at danskerne i en national krisesituation holdt Danmark kørende fra villavejene, så kunne man med samme ret efterlyse analysen af, hvor stor en del af hjemmearbejdskontorerne, der var blevet lukket af Arbejdstilsynet under coronakrisen. Ikke så få, formentlig, hvis man skal dømme efter alle billederne fra hjemmekontorerne.

Berlingske bragte under coronakrisen 44 billeder fra danskernes hjemmekontorer. Her er det læseren Ida Østerbyes hjemmearbejdsplads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Der gælder eksempelvis regler for arbejdsstolen: »At den har et sæde, der giver individuel tilpasning og varieret siddestilling. Sædehøjde, sædedybde og sædeholdning skal kunne justeres,« hedder det blandt andet i de stenhårde regler. Man skal næppe forsøge at foreslå sofapuder som en løsning på problemerne.

Jeg ville heller ikke forsøge mig med argumentet om, at et strygebræt kan det gøre det ud for et hæve-sænke-bord, for det er også et lovkrav. Hvordan arbejdsgiveren desuden vil sikre, at den hjemmearbejdende medarbejder regelmæssigt – i modsætning til konstante forstyrrelser fra børn og hunde – bliver afbrudt og holder pauser, kalder også på interessante løsninger, hvis de findes. Sagt lidt firkantet, så er lovkravene til en hjemmearbejdsplads i dag akkurat de samme som kravene til en normal arbejdsplads.

Og dermed er vi fremme ved et uløseligt problem.

I Berlingskes faste toplederundersøgelse svarer 56 pct. af topcheferne, at de vil benytte sig mere af hjemmearbejde end tidligere. En DI-undersøgelse viser det samme. Spørgsmålet til topcheferne er reelt, hvor mange der har tænkt sig at bruge pengene på at sikre, at de hjemmearbejdende har akkurat lige så gode arbejdsforhold som på jobbet. Det regnestykke går måske op, hvis man kan spare kontorplads, men det går næppe op, hvis det er en ekstra udgift.

Et politisk flertal på Christiansborg er klar til et servicetjek af arbejdsmiljøloven. Det er altid en god idé at se på love, som er næsten umulige at håndhæve i praksis. Fagbevægelsen har et legitimt argument, når de sikkert vil advare mod at slække på en lov, som kan føre til, at virksomhederne sparer kontorplads og ofrer arbejdsmiljø på at sende medarbejderne hjem for at arbejde ved klaverbænken med strygebrættet som skrivebord. Omvendt er virksomhederne under coronakrisen blevet overbevist om, at hjemmearbejde i praksis kan fungere, mindske stress og skabe resultater.

Og løsningen? Aner det ikke. Fornuft og pragmatisme er ikke paragraf 1 i arbejdsmiljøloven.