Farvel til populær byggeobligation

Den skal op, er det blevet sagt længe. Men den fortsætter med at falde, og i går blev fem procent 2035-obligationer derfor lukket - for første gang nogensinde i danmarkshistorien.

Læs mere
Fold sammen
En enestående historisk begivenhed indtræffer fra og med i dag, hvor det ikke længere er muligt, at få boliglån med fem procent 2035-obligationer. Disse papirer susede nemlig i går over 100 for første gang nogensinde herhjemme.

Dermed er det nu enten fire procent 2035-obligationer, eller fem procent papirer uden afdrag med løbetid også til 2035, som boligejere må benytte, hvis de ønsker lån med fast rente 30 år ud i fremtiden, og ikke vil gøre brug af de billigere og mere risikable flex- og rentetilpasningslån med variable renter.

USA ventes i øvrigt - endda med meget stor sikkerhed - at sætte renten op fra 2,0 til 2,25 procent tirsdag i næste uge.

Men det kommer næppe til at påvirke alle dem, der for tiden er ved at få ny rente på deres flex- eller rentetilpasningslån, vurderer cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Worm Mortensen.

»Rentestigningen er nemlig ventet, og dermed allerede indbygget i de aktuelle kurser. Samtidig er den lave dollar for tiden noget, som holder renten i Europa nede, og vi venter først, at Den Europæiske Centralbank (ECB) - og dermed også den danske nationalbank - begynder at hæve deres korte renter engang til næste efterår,« siger han.

Gode alternativer
Men ellers fremhæver Sune Worm Mortensen fem procent 2035-obligationer med mulighed for at slippe for at betale afdrag, som et godt alternativ til de obligationer, der nu lukkes.

De afdragsfrie lån koster 500 kroner mere om året efter skat for hver million kroner, der er tale om.

»Fordelen er så, at de er mere kursfølsomme. Stiger renten ét procent point, fra 5,0 til 6,0 procent, vil restgælden på en fem procent 2035 med afdrag falde med omkring 60.000 kroner. Men på et lån uden afdrag, vil faldet være på hele 74.000-75.000 kroner,« siger han.

For at få glæde af dette fald i restgælden, kræver det dog, at man laver en såkaldt opkonvertering til en seks eller syv procent obligation. Det vil give en højere ydelse, og det er så først, når man igen kan hoppe tilbage til en fem eller fire procent obligation, at man får jackpot i form af både mindre gæld og mindre ydelse.

Et alternativ kan også være, hvis - og når - renten måske er steget at hoppe fra en fem procent obligation til en flex- eller rentetilpasningslån, der altid ligger lige omkring kurs 100.

Men før det skal give kasse, og blive en økonomisk succes, kræver det, at renten på disse lån til den tid er lavere end på det lån, man allerede har. Så det er de mere aktive og meget interesserede, der skal jagte obligationer, der giver lavere restgæld ved rentestigninger.