Farvel til den sorte fortid i bilbranchen

Erhvervsredaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I Danmark er diskussionen mest akademisk.

For selv om regeringen har proklameret, at elbilerne er fremtiden på de danske veje, og at der skal en million hybrid-, el- eller andre grønne biler ud at køre på vejene inden 2020, er realiteterne bag mere end tvivlsomme.

Helt anderledes er man gået til værks i Norge. Her har afgiftslettelser, gratis parkering, ingen bompenge og andre goder sendt elbilerne helt i top på salgslisterne. I 2018 var godt 30 pct. af de solgte biler såkaldte nuludslipsbiler. De salgstal betyder, at det er realistisk for Norge at nå målet om, at alle nye biler i 2025 skal være nuludslipsbiler.

Så langt, så godt.

For mens bilkøberne er ved at få øjnene op for elbilernes fortræffeligheder, står de gamle etablerede bilfabrikker på den anden side og bæver over fremtiden.

Tag bare VW. En bilgigant gennemrystet af dieselgate-skandalen, der de seneste år har rullet som en stor rund kampesten gennem hovedkvarteret i tyske Wolfsburg.

Koncernen blev taget med fingrene i klejnekassen. De havde snydt kunder og myndigheder med software i deres dieselbiler, så de så gode og rene ud, når myndighederne satte målegrejet til, men udledte langt mere, når de blev kørt normalt.

Det har kostet topchefer og en stribe underordnede direktører jobbene. Og det har ført til en koncern, som står midt i en nærmest total forvandling.

Planen er, at man vil være verdens førende producent af elbiler inden 2025, og de nye modeller begynder for alvor at drøne ud af fabrikkerne allerede i år – og endnu flere de kommende år.

Den ambition er dels båret af de stadig hårdere miljømæssige ambitioner, som stadig flere regeringer opstiller. Men den er også båret af behovet for at lægge fortidens beskidte skandale bag sig.

Udfordringen er, at den slags omstillinger koster milliarder. Og selv om VW fortsat sælger mange biler og fortsat tjener gode penge, suger efterdønningerne fra dieselgate fortsat penge ud af VWs pengekasse. Det vurderes således, at VW alene i 2016 og 2017 har udbetalt 20 mia. dollar i erstatninger og kompensationer til myndigheder og amerikanske bilkøbere.

I år, i 2019, kan den regning vokse endnu mere. Omkring 200.000 vrede og snydte købere af VW-biler har tilsluttet sig et massesøgsmål, og falder det dårligt ud for VW, vil regningen til kunderne let overstige, hvad man tidligere har betalt.

Derfor er VW fortsat symbolet på både godt og skidt i bilbranchen. Godt i den forstand, at man faktisk har udarbejdet en endog særdeles ambitiøs strategi frem mod 2025. Skidt, fordi koncernen bærer på en potentiel regning, som kan sænke farten i omstillingen, når der er store regninger, der skal betales.

Flere fagtidsskrifter advarer direkte om, at de gamle etablerede bilfabrikker får svært ved at omstille sig hurtigt nok. At indgroede »regler«, hvor Tyskland, Japan og til dels Detroit er hovedområderne for bilsamlebåndene, vil blive udfordret, når nye elbilproucenter rykker ind. Elbilselskabet Tesla er godt på vej trods alle udfordringerne. Årsagen er den simple, at en elbil er langt mindre kompliceret end en benzin- eller dieselbil og derfor kan bygges af langt flere – uden årelange kompetencer.

Så elbilerne kommer (men måske sent til Danmark ...), og alt tyder på, at de kommer til at hive masser af forandringer med sig.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske